Aften- og natfoto

Torsdag aften var en gruppe fotografer fra Nykredits Fotoklub København samlet ved Amaliehaven for at forsøge sig med lange lukkertider i det aftagende dagslys.

Jeg har tidligere skrevet et indlæg om at tage billeder i den blå time, når solen er gået ned. Med et par få tips kan du komme langt:

  • Du skal have kameraet på stativ. De lange lukkertider fordrer en solid platform.
  • Brug fjernudløser (tråd eller infrarød) – alternativt selvudløser.
  • Om muligt skal du vælge en funktion, hvor kameraets spejl bliver klappet op et par sekunder før de tager billedet. de minimerer rystelser i kameraet.
  • Vælg laveste ISO (50 eller 100) for at minimere billedstøj.
  • Vælg støjreduktion ved langtidseksponering for at minimere billedstøj. Det tager lidt længere tid, før du kan skyde videre, men støjen på billedet bliver minimeret af kameraet.
  • Indstil fokus inden det bliver helt mørkt. dit kamera kan have meget svært ved at stille skarpt, når lyset forsvinder.
  • Deaktiver autofokus, når fokus er på plads. På den måde undgår du, at din valgte fokus forsvinder.
  • Vælg kameraets manuelle program. Automatikken i kameraet bliver nemt snydt, når mørket falder på.
  • Vælg en blænde på mellem f/8 og f/11 for optimal dybdeskarphed.
  • Start med en lukkertid på 5-10 sekunder, tag et billede og juster lukkertiden, så den passer i dit kram.

Det er ikke særlig sjovt at tage billeder, når man fryser. Så du får lige et godt råd høstet af bitter erfaring: Tag varmt tøj med – og du kan også gå hen og blive glad for en termokande med varm te eller kaffe 😉

På disse billeder kan du se, hvad jeg fik ud af aftenen:

 

Tak fordi du kiggede med 🙂

This entry was posted in Fototips, Mine billeder and tagged , , , , , .

Post a Comment

Your email is never published nor shared. Required fields are marked *

*
*

CAPTCHA * Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.