Category Archives: Projekt 52

Projekt 52, uge 11: Spindel

Axelborg

Ugens billede er taget i foyeren i Axelborg midt i København. Billedet er taget med kamera på stativ og med optikket pegende lige op i luften. En lille udfordring var, at mit optik (Nikon 18-200 mm) “klappede” sammen, når kameraet lå på ryggen – så der er tale om en håndunderstøttet stativoptagelse 😉

Tagged , , |

Projekt 52, uge 10: Kontrast til forår

Som en kontrast til det regnfulde “forårsvejr” kommer lige et billede fra denne vinter. det er Islands Brygge set fra sjællandssiden. Billedet (eller rettere billederne) er taget om eftermiddagen først i februar.

Islands Brygge

Tagged , , |

Projekt 52, uge 9: Model

Sammen med en flok fotoentusiaster Fotoklubben på mit job deltog jeg i et arrangement, hvor vi skulle skyde modelfoto. Melanie Beckendorff-Leavens stod for skud som smuk, tålmodig og meget samarbejdsvillig model, mens Michael Lykke Fog på inspirerende vis introducerede os til disciplinen at skyde med studielys. Det var vældig udbytterigt at få input fra så erfaren en herre 🙂

Her ser du et par skud af Melanie fra shootet.

Begge billeder har denne lyssætning:

Tagged , , |

Projekt 52, uge 8: From Russia With Love

Mens jeg var på fotoopgave hos Cardif Forsikring i Bredgade, havde jeg en glimrende udsigt til den Russiske Kirke, der ligger lige på den anden side af gaden.

Den Russisk Ortodokse Skt. Aleksander Nevskij Kirke

Kirken gør ikke meget væsen af sig, men tårnet er meget smukt og så typisk russisk, at man næsten fik trang til at glas vodka 🙂

Tagged , , , |

Projekt 52, uge 6: Brudt is

De her pæle (hvis du kender deres “rigtige” navn, så lad lige høre fra dig) står mange steder i Københavns Havn. Forskellen i isens struktur fra det helt glatte over det blanke til det knudrede skaber efter min mening et dejligt grafisk billede med interessante former og strukturer.

Brudt is

Billedets Exif-data

  • Blænde: f/10
  • Lukkertid: 1/100, 1/250 og 1/40 sekund
  • Eksponeringskompensation: 0, -1 1/3 og + 1 1/3 EV
  • ISO: 400
  • Eksponeringsprogram: Blændeprioriteret
  • Brændvidde (DX): 120 mm
Tagged , , , |

Projekt 52, uge 5: Teater

I går overværede vi forestillingen Styrmand Karlsens Flammer sat op på Køge Amatørscene. Stykket var en succes – de gjorde det rigtig godt. Billederne her er skudt håndholdt fra salen ved det forhåndenværende lys.

Tak fordi, du kiggede med 🙂

Tagged , |

Projekt 52, uge 4: Kartofler skal der til

Til tider er det svært sat finde på emner til Projekt 52. Denne uge kunne have handlet om kræmmere, men det slog mig her til aften: det skal være noget vigtigt. Dagens menu står på skipperlabskovs – en af vores klassiske vinterretter. Og hvad er skipperlabskovs uden kartofler? Nej vel – det giver ingen mening…

Kartofler, før og efter

Billedets exif-data

Billedet er skudt håndholdt med flash ved blænde f/5,6, lukkertid 1/60 sekund og ISO 100. Brændvidden var på 200 mm (DX). I Lightroom har jeg beskåret billedet, rettet hvidbalancen og øget kontrasten.

Tagged , , , |

Projekt 52, uge 2: To af en slags

Fredag efter arbejde skød jeg mig frem fra Kalvebod Brygge 1-3 og ned til Bryggebroen. Jeg nappede bl.a. et billede af Gemini Residence (Siloerne), der ligger for enden af Bryggebroen på Islands Brygge-siden. Jeg syntes, de tog sig glimrende ud med solens orange stråler spillende i glasfacaden.

To af en slags

Teknisk information om billedet

Blænde f/8.0, 1/60 sekund, ISO 400, brændvidde 52 mm (DX). Billedet er optaget på manuelt program og har fået en nænsom behandling i Lightroom.

Tagged , , |

Projekt 52, uge 1: På vej

I erkendelse af, at jeg næppe får lagt et nyt billede på HVER ENESTE DAG (projekt 365), fortsætter jeg ufortrødent med projekt 52 her i 2012. Det betyder, at du igen i år vil blive udsat for et ugentligt billede 🙂

Årets første billede i projekt 52 hedder “På vej” og kan vel fint ses som et udtryk for starten på det nye år.

På vej

Teknikken bag billedet

Blænde f/7,1, 1/50 sekund, ISO 100 og en brændvidde (DX) på 29 mm. Billedet har fået rettet horisont i Lightroom, hvor jeg også har beskåret det og suget alle farver undtagen gul og orange ud.

Tagged |

Projekt 52, uge 52: Vinter/Sommer

Dette indlæg er det første i en forhåbentlig lang række på www.gyldenlove.dk/blog. Indlægget er tilmed også det sidste af sin slags i år – det er nemlig sidste indlæg i serie Projekt 52.

I går var det en dejlig solskinsdag med temperaturer op til 9 grader. I dag vågnede vi op til en verden dækket med rimfrost. Deraf ugens tema, Vinter/Sommer. Det er noget af en kontrast de to dage imellem.

Dette billede er taget her i formiddag inden solens stråler ramte vores have:

Solhat med frost

En slående kontrast til dette billede – og en metafor på forskellen mellem vinter og sommer – er dette billede optaget en sensommerdag i september:

Honningbi på solhat

Tak fordi du har læst med på ThePhotoBlog.dk – jeg håber at høre fra dig på denne side også 🙂

Jeg ønsker dig og dine kære et rigtig godt nytår.

 

Also posted in Mine billeder

Projekt 52, uge 50: Kvadrat

Jeg beskærer fra tid til anden mine billeder – særligt for at fjerne uønskede elementer i udkanten af billederne. På det seneste er jeg begyndt at bruge 1:1 beskæring (kvadrat). Jeg synes, det giver en helt særegen effekt på fx et portræt. Her får du et par eksempler fra sidste weekends shoot af Emma, 2 år.

Mit favoritbillede fra shootet

Also posted in Mine billeder Tagged , , |

Projekt 52, uge 49: Blå

Her forleden sad jeg og kiggede billeder fra min tur til Grønland i starten af marts. Vejret deroppe var noget af en kontrast til det vintervejr, vi har i øjeblikket. Vi havde temperaturer ned til omkring 30 graders frost. Og så med en gnistrende blå himmel. Det var faktisk temmelig pænt at se på 😉

Billedet her er fra Gletscher Russel, der strækker sig fra indlandsisen og stopper 25 km øst fra Kangerlussuaq (Sønder Strømfjord). Gletscher Russel er aktiv og bevæger sig op til 25 meter om året.

Gletcher Russell

Gletcher Russell

Tak fordi, du læser med 🙂

Tagged , , |

Projekt 52, uge 48: Farvelade med HDR

Jeg fik skudt en masse billeder i New York, hvor jeg havde særlig fokus på HDR. Dette er efter min mening et af de bedre. Det er skudt i central Park med udsigt over Manhattan skyline.

 

Central Park

Central Park

Billedet er skudt som en serie af med med en forskel på -2EV, +2EV og 0EV. Fra Lightroom har jeg eksporteret de tre billeder til Photomatix Pro og valgt Tone Mapping (Process) og Detail Enhanancer (Method). Derpå har jeg justeret skyderne som følger:

  • Strength: 100
  • Colour Saturation: 83
  • Luminosity: -0.3
  • Detail Contrast: 5.1
  • Lightning Adjustment: 4.1
  • Smooth Lightning: 0
  • White Point: 0.595%
  • Black Point: 0.363%
  • Gamme: 1.00
  • Temperature: 0.0
  • Micro-smoothing: 2.9
  • Saturation Highligts: 2.5
  • Saturation Shadows: 3.7
  • Shadow Smoothnes: 0
  • Shadow Clipping: 0

Til sidst trykkede jeg på knappen Save and Re-import for at få billedet returneret til Lightroom som TIFF-fil.

Her ser du de tre originale billeder:

0EV

0EV

+2EV

+2EV

-2EV

-2EV

Tak fordi, du læser med på ThePhotoBlog.dk. Ha’ en forrygende søndag 🙂

Tagged , , , , |

Projekt 52, uge 47: Ikon

Der hersker vel næppe nogen tvivl om, at de gule taxaer i New York er noget af et ikon. Denne uges billede er hentet fra vores netop overståede ferie i The Big Apple – New York.

Jeg ved, at billedet er set før i andre fortolkninger, men her får du altså min fortolkning.

Yellow caps in New York

Yellow caps in New York

Farverne i billedet (undtaget de gule taxaer) er skrællet af i Photoshop Elements ved, at jeg har markeret taxaerne med værktøjet Quick Selection Tool. Herefter har jeg vendt markeringen (Select/Invers eller Shift+Ctrl+I). Til slut har jeg valgt Enhance/Convert to Black and White… (Alt+Ctrl+B) og valgt en passende indstilling.

Jeg synes, det er sjovt at arbejde med delvis sort/hvid (eller delvis farve). Har du erfaringer med denne disciplin, du vil dele? Vær ikke genert – drop et par ord 🙂

Also posted in Mine billeder Tagged , , , , , |

Projekt 52, uge 45: Skovbund

I dag var jeg ude at lufte mig i Trykkeskoven nær min bopæl. Jeg fik knipset en masse makrobilleder, men kun nogle enkelte “fandt nåde for mit fordømmende blik”, da jeg kom hjem og kiggede billederne igennem i Lightroom. Det her kunne jeg bedst lide:

Svampe i skovbunden

Her er lidt data om billedet, der har fået justeret toner i Lightroom, ligesom jeg også har fjernet et par “skidtpletter” på den forreste svamp:

EXIF Værdi
Blænde f/8
Lukkertid 1/2 sekund
ISO 100
Brændvidde 105 mm
Eksponeringsprogram Manuel
Lysmåling Matrix
Flash Ikke affyret
Kamera Nikon D7000
Optik Nikon 105mm f/2.8G AF-S VR Micro NIKKOR
Also posted in Mine billeder Tagged , , , , |

Projekt 52, uge 43: Tågen letter

Bedre sent end aldrig… Her har du mit bud på sidste uges billede i serien af projekt 52-billeder. I weekenden var jeg på vandretur sammen med min gode ven, Leif. Det var temmelig tåget, så landskabets smukke farver kom ikke helt til deres ret.

Her er et par indtryk fra turen.

Levende hegn

Gård i skoven

 

Har du spørgsmål eller kommentarer til billederne, hører jeg gerne fra dig.

Tak fordi, du kiggede forbi – ha’ en dejlig dag 🙂

Also posted in Mine billeder

Projekt 52, uge 42: Svampejagt

Enlig svamp

For første gang i mit liv har jeg været på svampejagt. Vi fik samlet en ordentlig portion tragtkantareller, der senere blev tilberedt sammen med løg, hvidløg, bacon og en sjat piskefløde. Sammen med et godt glas rødvin var det en himmerigsmundfuld 😛

Selvfølgelig havde jeg mit kamera med på svampejagt. Jeg ved ikke hvad denne enlige svamp hedder, men den var uimodståelig, som den stod der i ensom majestæt i skovbunden.

Also posted in Mine billeder Tagged , , |

Projekt 52, uge 41: Vilde dyr i sort/hvid

Vilde elefanter i Mudumalai, Indien

Tidligere i dag læste jeg en artikel i magasinet Popular Photography om billeder af vilde dyr i sort/hvid.

Artiklens forfatter, Paul Macellini, hævder i underrubrikken, at sort/hvide billeder af vilde dyr vil skille sig ud fra farvebilleder alene på grund af de manglende farver. Han hævder desuden, at billederne vil fremstå mere overbevisende.

Jeg har altid haft en svaghed for sort/hvide billeder, så artiklen fik mig straks til at stå på hovedet i Lightroom for at finde et af mine elefantbilleder fra Mudumalai Nationalpark i Indien.

Personligt er jeg enig med Paul Macellini i, at billedet i sort/hvid skaber langt højere grad af fokus på elefanter, end farvebilledet gør. Hvordan synes du sort/hvid billedet fremstår i forhold til det originale farvebillede?

Vilde elefanter (original)

Her har du udpluk af det originale billedes Exif-data:

EXIF Værdi
Blænde f/5,6
Lukkertid 1/500 sekund
ISO 400
Brændvidde 200 mm
Eksponeringsprogram Program (normal)
Lysmåling Matrix
Flash Ikke affyret
Kamera Nikon D80
Optik Nikon 18-200mm f/3.5-5.6G IF-ED AF-S VR DX NIKKOR

Tak fordi, du læste med 🙂

Also posted in Mine billeder Tagged , , , |

Projekt 52, uge 40: Sort sol

Jeg har aldrig rigtig fået Sort Sol ind under huden. De har da haft deres succeser, bevares, men de er altså ikke lige faldet i min smag.

Nu har jeg bestemt fået øjnene op for sort sol. Men det er naturfænomenet i den sønderjyske marsk, der har hittet.

Det var imponerende at se store flokke af stære manøvrere på himlen, som var de en samlet enhed.

Billederne er optaget omkring mellem klokken 1735 og 1755. Her skulle man jo mene, at der var lys nok på himlen til at få nogle gode skud. Alligevel var jeg nødt til at skrue ISO op på 800 for at få lukkertider på mellem 1/125 og 1/500 sekund.

Se flere billeder fra min oplevelse med sort sol her

DSC5438.jpgDSC5464.jpgDSC5467.jpgDSC5507.jpgDSC5514.jpg

 

Also posted in Mine billeder Tagged , , |

Projekt 52, uge 39: Trafik i natten

Trafik i natten

Egentlig var jeg taget ud for at skyde billeder ved Jersie Mose. Her indhyldede mosekonens bryg jorden i et tykt vattæppe. Jeg var nok ikke helt tilfreds med mine billeder, da jeg gik hen mod bilen igen (se det bedste skud her).

Oppe fra motorvejsbroen skød jeg et par som billedet her på siden. det er blevet beskåret i venstre side, hvor et træ generede mit øje – sært, at jeg først så det hjemme i den varme stue ;-). I Lightroom har jeg justeret hvidbalance, farvetone, kontrast og tilført lidt skarphed.

Billedet er taget fredag den 30. september kl. 20:07. Den sidste rest dagslys kan svagt anes i horisonten – eller også er det transportcentret i Køge :-).

Jeg er egentlig ikke heeeelt tilfreds med billedet: Himlen er for mørk efter min mening. Det ender med, at jeg må ud igen, blot mens der er lidt mere lys på himlen.

Her kommer udvalgte EXIF-data:

EXIF Værdi
Blænde f/11
Lukkertid 25 sekund
ISO 100
Brændvidde 35 mm
Eksponeringsprogram Manuel
Lysmåling Matrix
Flash Ikke affyret
Kamera Nikon D7000
Optik Nikon 18-200mm f/3.5-5.6G IF-ED AF-S VR DX NIKKOR

Hvad er dine erfaringer med at skyde efter mørkets frembrud – har du nogle tricks, du gerne vil dele?

Also posted in Mine billeder Tagged , |

Projekt 52, uge 38: På arbejde

På arbejde

Du kender det sikkert selv: En doven søndag, solen skinner, du føler det krible for at tage billeder, men magter ikke at pakke grejet og tage ud i den store verden… Sådan en dag har jeg.

Det blev altså til en lille tur ud i vores meget lille have. Efter en del skud endte jeg med denne vinderbi. En honningbi, der suger til sig fra en solhat.

Billedet er beskåret en smule i Lightroom og er blevet justeret for højlys i bladene og for lille kontrast. Og så har jeg selvfølgelig tilføjet skarphed. Desuden har jeg lukket hjørnerne i billedet med vignettering for at fremhæve hovedmotivet.

Her ser du lidt nørdeinfo om billedet 😉

EXIF Værdi
Blænde f/10,0
Lukkertid 1/500 sekund
ISO 400
Brændvidde 105 mm
Eksponeringsprogram Blændeprioriteret
Lysmåling Matrix
Flash Ikke affyret
Kamera Nikon D7000
Optik Nikon 105mm f/2.8G AF-S VR Micro NIKKOR

Tak fordi, du kiggede med – ha’ en dejlig søndag 🙂

Also posted in Mine billeder Tagged , , |

Projekt 52, uge 37: Den våde skov

Den våde skov

Dette er ikke et billede af en å – det er derimod en oversvømmet skovsti i Trylleskoven ved Solrød.

Billedet fascinerer mig på grund de lyse birketræers kraftige relief mod de grønne buske.

Efter en tur i Lightroom, hvor jeg justerede tone, kontrast og skarphed, hev jeg billedet ind i en prøveversion af Photomatix Pro.

Her valgte jeg metoden Tone Compressor, og efter at have rykket lidt i håndtagene på skydere, som jeg dybest set ikke vidste, hvad gjorde, endte jeg med dette billede.

Her har du Exif-data om billedet:

EXIF Værdi
Blænde f/8,0
Lukkertid 1/25 sekund
ISO 640
Brændvidde 35 mm
Eksponeringsprogram Blændeprioriteret
Lysmåling Matrix
Flash Ikke affyret
Kamera Nikon D7000
Optik Nikon AF-S DX NIKKOR 35mm f/1.8G

Tak fordi, du kiggede med 🙂

Also posted in Mine billeder Tagged , , , , |

Projekt 52, uge 36: 35 mm, f/1.8

Det er langt fra hver lørdag, at jeg tager kameraet på nakken og tager en tur i skoven kl. 8 om morgenen. Men Pia var på arbejde i dag, så hvad pokker skulle man så lige fylde tiden ud med. Ja, det er så her en tur i skoven kommer ind.

Jeg har længe haft lyst til blot at skyde med mit 35 mm optik. At glemme alt om zoom. Det mål fik jeg så indfriet i dag – tilmed gik jeg efter kun at skyde med største blændeåbning, som er f/1.8.

Det er egentlig sært: Men det er dejligt befriende at være “låst fast” på en bestemt brændvidde. Det udfordrer mig som fotograf ikke bare at kunne zoome ind og ud. Du vil måske spørge, om jeg så ikke går glip af en masse skud. Tjooo, måske… men så får jeg så mange andre, som jeg ellers ikke ville have fået i kassen.

Jeg kan kun opfordre dig til at give dig selv udfordringen med kun at benytte én brændvidde. Og hvis du ikke lige har et optik med fast brændvidde i tasken, kan du jo bare bruge en bestemt brændvidde på dit zoomoptik.

Her ser du et lille udvalg af billederne fra turen.

VindfældeBregne (Polypodiopsida)Rynket rose (rosa rugosa)Rejnfan (Tanacétum vulgare)Redningspost

Go’ jagt på det ultimative motiv – må det aldrig lykkes dig at finde det 🙂

Also posted in Mine billeder Tagged , , , , , |

Projekt 52, uge 35: Snart!

Vi har en lille have, og i den lille have har vi et lille drivhus. I drivhuset vokser blandt andet tomater (selvfølgelig, dristes jeg til at sige). De har allerede givet et godt udbytte på trods af det kedelige, danske sommervejr.

Med ugens tema, snart!, in mente tog jeg et par skud af nogle tomater, der snart kommer til at indgå i vores husholdning.

Tomater - næsten modne

Billedet er taget med makrooptik, og efterbehandlingen har bestået i en let beskæring (af billedet :-)) samt justering af tonerne. Her har du billedets exif-data:

EXIF Værdi
Blænde f/11
Lukkertid 1/40 sekund
ISO 320
Brændvidde 105 mm
Eksponeringsprogram Blændeprioriteret
Lysmåling Center
Flash Ikke affyret
Kamera Nikon D7000
Optik Nikon 105mm f/2.8G AF-S VR Micro NIKKOR
Also posted in Mine billeder Tagged , , |

Projekt 52, uge 34: Refleksion

Refshaleøen er i følge Wikipedia “en blanding af kreative iværksættere, mindre håndværksvirksomheder, loppemarkeder, lagerfaciliteter samt kulturelle og rekreative anvendelser”. Jeg oplevede det nu mere som en noget forladt og forsømt del af et ellers pulserende København.

Men er du til gamle fabriksbygninger, er området et eldorado – et mekka. Dorte og jeg bruget en 1½ times tid efter arbejde på at arbejde os gennem området. Lyset var ikke imponerende. Det var diset og himlen var ubeslutsom: skulle det blive regn eller solskin. Det blev hverken eller.

Et af mine bedre skud er dette billede af en af de gamle Burmester & Wain-haller.

Refleksion

Da jeg startede på billedet i Lightroom, var det i sagens natur farveudgaven, der var i spil. Efter at have kigget på den et stykke tid blev jeg enig med mig selv om, at billedet savnede bid. Derfor sort/hvid-udgaven. Her har du farveudgaven – så kan du selv bedømme, hvilken du bedst synes om. Lad mig høre dit bud 🙂

Nu med farver...

Her har du udvalgte Exif-oplysninger

EXIF Værdi
Blænde f/10
Lukkertid 1/80 sekund
ISO 100
Brændvidde 18 mm
Eksponeringsprogram Manuel
Lysmåling Matrix
Flash Ikke affyret
Kamera Nikon D7000
Optik Nikon 18-200mm f/3.5-5.6G IF-ED AF-S VR DX NIKKOR

PS. Tak til Dorte for en hyggelig fototur.

Also posted in Mine billeder Tagged , , |

Projekt 52, uge 33: Ordleg

Kender du det? Du går rundt i en dagligvareforretning. Du skal købe ind til stegt lever med bløde løg. Og så lige pludselig ser du et skilt i forretningen, der på det nærmeste får dig til at trimle rundt på gulvet af grin: Det dér kan man altså bare ikke skrive…

Sådan en oplevelse havde jeg for nogen tid siden i Bilka (bortset fra, at vi ikke skulle have stegt lever med bløde løg). Tjek lige det her billede og fortæl mig, hvordan du tolker teksten. Ja, jeg var bare færdig 😀

Må man det?

Also posted in Mine billeder Tagged , , , , , |

Projekt 52, uge 32: En snegl på vej’n…

I den danske udgave af stykket My Fair Lady synger Eliza Doolittle “En snegl på vej’n er tegn på regn i Spanien”. Og vi må jo sige, at det i særdeleshed passer rigtig fint på Danmark i øjeblikket. Efter regn er der rigtig mange snegle i haven. Her er en af dem. Den er så stor, at den burde have et navn og have lov at betale ejendomsskat 🙂

Vinbjergsnegl

Also posted in Mine billeder Tagged , |

Projekt 52, uge 31: Portræt

Her ser du min gamle ven, Nuser. Jeg fik ham for omkring 40 år siden, og han har altid haft en plads på mit værelse – også i dag.

Jeg fik inspiration til denne uges billede i en artikel på DPS, hvor forfatteren udfordrer læserne til at tage billeder af legetøj.

Her er mit bedste bud på den opgave – kombineret med en genre, hvor jeg for tiden prøver at blive bedre: Portrætfoto.

Billedet er taget med en lampe (den store, ustabile lampe kaldet solen), der lyser fra venstre. Lyset er blødt op af mit lystelt.

Her har du lidt nørdeinfo om billedet 🙂

EXIF Værdi
Blænde f/11
Lukkertid 1/60 sekund
ISO 100
Brændvidde 200 mm
Eksponeringsprogram Blændeprioriteret
Lysmåling Matrix
Flash Ikke affyret
Kamera Nikon D7000
Optik Nikon 18-200mm f/3.5-5.6G IF-ED AF-S VR DX NIKKOR

Her ser du et billede af min opstilling:

 

 

 

 

 

Also posted in Mine billeder Tagged , , |