Category Archives: Projekt 52

Projekt 52, uge 29: Kontraster

Skyggespil

Denne uges tema er kontraster. Vi har sikkert alle været på ferie eller fototur i dejligt solskin. Vi går rundt og nyder solens varme stråler – men forbander lyset langt væk, når vi ser billederne på en skærm. Solen er efter min mening en lunefuld ven. Sollyset giver som ofte nogle hårde og meget kontrastfulde billeder.

Billedet her er taget på en skøn, solbeskinnet dag i Berlin. Netop på grund af det hårde lys har jeg valgt at konvertere billedet til sort/hvid og øge kontrasten.

EXIF Værdi
Blænde f/10
Lukkertid 1/160 sekund
ISO 100
Brændvidde 18 mm
Eksponeringsprogram Blændeprioritering
Lysmåling Matrix
Flash Ikke affyret
Kamera Nikon D7000
Optik Nikon 18-200mm f/3.5-5.6G IF-ED AF-S VR DX NIKKOR
Also posted in Mine billeder Tagged , |

Projekt 52, uge 27: Copenhagen Jazz Festival 2011

En af de gode ting ved koncerter udendørs er, at man som fotograf kan komme ret tæt på kunstnerne. Nederst på siden kan du finde et par kollager med indtryk fra Copenhagen Jazz Festival 2011 – du kan se flere af mine billeder fra festivallen på Flickr.

Scott Hamilton meets Jesper Thilo

Klüvers Big Band feat. Bobo Moreno & Veronica Mortensen

Also posted in Mine billeder Tagged , , |

Projekt 52, uge 26: Lys

 

Troels Skovgaard på guitar

Sidste uges tema var energi – og her kommer en afart: Lys. Den 27. juni spillede Søren Pilmark og Francis McRiddlegouph to sæt med Beatles-sange i Copenhagen Jazzhouse. De gjorde det rigtig godt (og højlydt).

Jeg havde medbragt mit kamera påmonteret det hurtigste glas i tasken. Jeg havde held til at skyde nogle skønne koncertbilleder, men særligt dette er jeg glad for på grund af det røde lys med de hvide spot bag Troels Skovgaard.

EXIF Værdi
Blænde f/5,3
Lukkertid 1/13 sekund
ISO 2000
Brændvidde 95 mm
Eksponeringsprogram Manuel
Lysmåling Spot
Flash Ikke affyret
Kamera Nikon D7000
Optik Nikon 18-200mm f/3.5-5.6G IF-ED AF-S VR DX NIKKOR

Noget uden for tema bringer jeg også et billede af Søren Pilmark, der giver den på piano og synger – hvilket han gør ganske overbevisende. Billedet har jeg behandlet en smule og konverteret til sort/hvid i Lightroom.

 

Søren Pilmark

Also posted in Mine billeder Tagged , |

Projekt 52, uge 25: Energi

Ren energi

Uanset hvor vi kigger bliver vi udsat for energi – eller vi udlader selv energi. Denne uges tema er valgt efter et besøg på Langeland sidste weekend. Det var en weekend, hvor det danske sommervejr var sat en smule på stand by. Det blæste og regnede. Sommeren gav alligevel masser af energi.

Vindmøllen er foreviget ved aftentide omkring kl. 21. Her har du lidt Exif-data om billedet:

EXIF Værdi
Blænde f/22
Lukkertid 1/20 sekund
ISO 400
Brændvidde 112 mm
Eksponeringsprogram Manuel
Lysmåling Centervægtet
Kamera Nikon D7000
Optik Nikon 18-200mm f/3.5-5.6G IF-ED AF-S VR DX NIKKOR
Also posted in Mine billeder

Projekt 52, uge 23: Koncentration

Opslugt i sin kunst

Vi har alle prøvet det: at være totalt opslugt af noget. Så opslugt, at verden omkring os ikke synes at eksistere.

På dette billede virker det som om, Jette på det nærmeste er suget ind i sit billede. mon hun overhovedet opdagede, at jeg klemte et par billeder af lige ved siden af hende? 🙂

Also posted in Mine billeder Tagged , |

Projekt 52, uge 22: Gammeldags

Ugens tema, gammeldags, kalder på flere fortolkninger. Jeg har valgt den fotografiske fortolkning – i bogstavelig forstand. Jeg har arvet to dejlige, gamle kameraer. Det ene er et Yashica 44 fra omkring 1958. I vores digitale tidsalder er det en museumsgenstand, et oldtidslevn. Men det kan tage billeder, hvis du bare har en løs lysmåler, for det er ikke indbygget i kameraet.

Billederne her taget med min makrooptik (Nikon 105mm f/2.8G AF-S VR Micro NIKKOR) udendørs i modlys. Lyset er blevet gjort blødere og mere diffust ved at jeg placerede Yashicaen i mit lystelt. Billederne er justeret en smule i Lightroom, er blevet eksporteret som jpg-filer for sidenhen at blive sat sammen på en enkelt side i Photoshop Elements.

Also posted in Mine billeder Tagged , , , |

Projekt 52, uge 21: Miniature

Ugens tema er miniature, og billedet her viser fire legetøjssoldater opstillet på et plankeværk. Bevogter de den ejendom, som hegnet omkranser? Er de klar til at angribe? Svært at sige, men de ser ikke så farlige ud 😉

4 små soldater

4 små soldater 

Jeg har givet billedet en omgang i Lightroom:

  • Det er beskåret for at øge effekten af linjerne i billedet.
  • Kontrasten er øget
  • Farvemætningen er øget via vibrance
  • Tonerne er justeret en smule og endelig
  • Er der blevet lagt lidt skarphed på og billedstøj er reduceret.

Her har du billedets Exif-data:

EXIF Værdi
Blænde f/5,6
Lukkertid 1/60 sekund
ISO 400
Brændvidde 200 mm
Eksponeringsprogram Manuel
Lysmåling Matrix
Kamera Nikon D7000
Optik Nikon 18-200mm f/3.5-5.6G IF-ED AF-S VR DX NIKKOR
Also posted in Mine billeder Tagged |

Projekt 52, uge 20: Arkitektur

Junkers Industrier, Køge

Denne uge har jeg valgt temaet arkitektur. Turen gik til Køge, hvor jeg fik dette billede af Junckers Industriers fabriksanlæg i kassen. Jeg skød det fra den anden side af vejen, hvor jeg var inde og tage billeder af gamle tog. Her kravlede jeg op på en lille jordhøj for at komme lidt tilvejrs.

Continue reading »

Also posted in Mine billeder Tagged , , |

Projekt 52, uge 19: Opad

Ugens tema er hentet fra Digital Photography School, og på engelsk hedder det “Up”. Jeg har fortolket det til det danske “Opad”.

I vores have har vi – som mange andre – et foderbræt. Her holder vi løbende havens fugle forsynet med solsikkefrø. Har du nogen sinde set en gråspurv spise? Den stikker hovedet ned til frøene, virrer med hoved og spreder de frø, den ikke spiser, ud over de nærmeste omgivelser. Du ser et af resultaterne her 🙂

Solsikkespire på vej op (f/13; /80 sek.; ISO 250; 157 mm; ~105 mm)

Solsikkespire på vej op (f/13; /80 sek.; ISO 250; 157 mm; ~105 mm)

Also posted in Mine billeder Tagged , , |

Projekt 52, uge 18: Grøn

Denne uge er jeg tidlig på den. Ugens emne, grøn, har ligget klar i skuffen et stykke tid – bogstaveligt talt 🙂

Jeg er sikker på, at farven grøn får mange af jer til at tænke på forår, spæde bøgeblade, sejlivede løgvækster og havens flor. Og jeg har det da på samme måde.

I denne uge er jeg græsenkemand, så madlavningen er en smule nedprioriteret. Jeg gider egentlig ikke bare lave mad til mig selv. Forleden var jeg på jagt i brødskuffen efter noget spiseligt. Og her faldt jeg over ugens tema: tre (en gang) dejlige hjemmelavede boller. Fyldt med mug! Min første reaktion var at smide dem ud, men så kom jeg til at tænke på ugens tema: GRØN. Og det er det jo 🙂

Also posted in Mine billeder Tagged , |

Projekt 52, uge 17: Live

Curtis Stigers

Ugens tema kom til mig, da jeg i sin tid bestilte biletter til koncert i Copenhagen Jazzhouse med Curtis Stigers. Det var en stor oplevelse at opleve så kontrolleret en vokalist give den gas under så forholdsvis intime forhold som Jazzhouse nu byder på. Jeg vil tro, at der var 150-200 mennesker til koncerten. Curtis Stigers havde ingen problemer med at nå sit publikum.

Selv havde jeg en del problemer af fotografisk karakter: Det er ikke meget lys, de har tændt under sådan en koncert! Jeg havde medbragt alle mine objektiver for nu at være dækket ind. Det viste sig ikke overraskende, at de mest lysstærke (35 mm f/1.8 og 105 mm f/2.8) blev brugt flittigst. På trods af VR-teknologi slog mit 18-200 mm f/3.5-4.5 ganske enkelt ikke til. Continue reading »

Also posted in Fototips, Mine billeder Tagged , , |

Projekt 52, uge 16: Varm luft

Jeg beklager overskriften, men den lå lige til højrebenet 🙂 Her til aften lettede 12 luftballoner fra området foran Rosenborg Slot i København. Anledningen var 200 års dagen for den første ballonfærd i Danmark. Den blev udført den 23. april 1811 af Johan Peter Colding. Hans tur varede 25 minutter, og han landede laaaangt ude på landet, nemlig i Søborg.

Opdatering 25/4 2011
Du kan finde to af mine billeder fra ballonopstigelse på Ekstrabladet.dk som billede nr. 33 og 35 :-).
Opdatering slut.

Denne uges tema har været “Lav synsvinkel” – inspireret af denne artikel på Digital Photography School. Jeg boksede lidt med temaet først på ugen, ja faktisk også sidste uge – men det var utilsigtet. På denne side kan du se de billeder, jeg har lagt på Flickr under dette tema.

Hvis du var inde og se ballonerne lette, så drop et link til dine billeder 🙂

Also posted in Mine billeder

Projekt 52, uge 15: Linjer


Line — Pedestrian Zone, a photo by Ole G. on Flickr.

Denne uges tema er linjer. Og pokker tag mig, om ikke der er linjer alle steder, når først blikket bliver tunet ind på emnet. Mit bedste skud i denne uge er billedet her ved siden af.

Billedet kunne egentlig kaldes lidt af en klon: Næste uge vil jeg skyde billeder med temaet “Lavt standpunkt”. Og billedet her er taget så lavt, det overhovedet kan lade sig gøre. Kameraet står på fliserne på Strøget…

Her har du lidt nørdeinfo om billedet:
Blænder: f/14
Lukkertid: 1/20 sekund
ISO: 100
Brændvidde: 18 mm (27 mm)
Eksponeringsprogram: Manuel
Lysmåling: Matrix
Kamera: Nikon D7000
Optik: Nikkor AF-S 18-200mm VRII 1:3.5-1:5.6

Continue reading »

Also posted in Mine billeder

Projekt 52, uge 13: Alene


One in a croud, a photo by Ole G. on Flickr.

Denne uges tema har navnet “Alene”. Og alle kan vel siges at være alene på den ene eller anden måde.

Selv de enkelte blomster i den buket, jeg fik i går i anledning af mit 10 års jubilæum, kan siges at være alene. Det er i virkeligheden blot et pørgsmål om at kunne isolere det enkelte individ.

Så jeg bringer her endnu et makroskud – jeg har stor glæde af at skyde makro. Skyder du makro, og har du erfaringer, du vil dele? Så lad høre fra dig.

Also posted in Mine billeder Tagged , |

Projekt 52, uge 12: Skyggespil

Shadows by Ole G.
Shadows, a photo by Ole G. on Flickr.

Lyset midt på dagen kan være en barsk og kontrastfyldt affære, når solen skinner fra en skyfri himmel. Det kloge råd fra erfarne fotografer siger jo også, at du skal fokusere på at tage billeder morgen og aften for at få det bløde lys med hjem i kassen.

Men hvad gør man, når man venter på et fly med kurs mod Danmark, har et kamera ved hånden og i øvrigt keder sig? Jo, så tager man da billeder uanset klokken, solen og skyer eller ikke skyer på himlen 🙂

Billedet her er konverteret til sort/hvid, da der ikke var mange farvetoner i det. Desuden har jeg beskået det en smule i toppen og venstre side, og så har jeg tilført skarphed.

Also posted in Mine billeder Tagged , |

Projekt 52, uge 10: Hunde


Sled Dogs Playing
Originally uploaded by Ole G.

Mit forhold til hunde er en smule blandet. På den ene side kan de være utrolig søde og nogle nyttige dyr. På den anden side kan hundene være et produkt af deres ejeres adfærd (tænk blot på kamphunde).

I sidste uge var jeg i Grønland, hvor jeg sammen med 13 andre fotonørder tog på ture fra Kangerlussuaq (Søndre Strømfjord). Det var en pragtfuld tur med mange gode naturoplevelser. Blandt andet var vi ude at køre på hundeslæde i to timer på den frosne fjord.

Continue reading »

Also posted in Mine billeder Tagged , , |

Projekt 52, uge 9: Tags


Graffiti
Originally uploaded by Ole G.

Det vil næppe føre nogen steder hen at begynde at diskutere, om graffiti er hærværk eller kunst. Blot vil jeg mene, at alle mennesker — også graffitimalere — må stå til ansvar for deres handlinger.

Jeg ved godt, det koster DSB buler af penge at fjerne graffiti (se første afsnit :-). Men når alt det indlysende er sagt om graffiti, er det svært at komme uden om, at nogle af “værkerne” faktisk besidder sin egen skønhed.

Disse graffiti har jeg skudt på Vesterport station i København. Vel hjemme i varmen samlede jeg dem i en collage i Photoshop Elements 9.
Continue reading »

Also posted in Mine billeder Tagged , |

Project 52, uge 8: Forår


Reaching for the Sun
Originally uploaded by Ole G.

Det er et par uger side, jeg sidst har lagt et billede op under titlen “Projekt 52” (tidligere project 365). Jeg har følt mig lidt hæmmet af de temaer, jeg har hentet fra Digital Photography School: De var måske en anelse for “amerikanske” efter min smag. Men det vil jeg ikke længere lade være en hæmsko. Nu definerer jeg selv temaerne 🙂

Jeg er ved at forberede nye beboere til vores drivhus. I vindueskarmen har jeg et stribe chilispirer stående. De er et dejligt varsel om, at foråret er på vej.
Continue reading »

Also posted in Mine billeder

Projekt 52, uge 6: Body Parts

Det havde jeg lige godt aldrig troet: At jeg skulle lægge et billede på denne blog taget med min iPhone 4. Men her er det altså. Mit bidrag til ugens Projekt 365-billede med temaet Body Parts.

Body Parts

Billedet er taget i dag i Bella Center, hvor vi var ude at se Golf i Bella. Jeg sneg mig ind bagved, fordi jeg skimtede disse mannequindukker – det var altså svært at modstå fristelsen…

Min oprindelige tanke var et besøg hos fx H&M eller et besøg hos en bilophugger. Måske jeg kan nå det, inden ugen rinder ud.

Fra tid til anden overvejer jeg at købe mig et lommekamera, som jeg kan have med, uanset hvor jeg står og går. Den tanke lader jeg lige står lidt… måske den bliver til noget… Hva’ med dig – har du dit DSLR med overalt eller har du et kompaktkamera med dig?

Also posted in Mine billeder

Projekt 52, uge 5: Søvn


Eternal Sleep
Originally uploaded by Ole G.

Billedet her hedder Eternal Sleep – den evige søvn. Min fortolkning af denne uges emne har en morbid kant, det erkender jeg blankt.

I planlægning af denne uges billede havde jeg flere emner i tankerne: en sovende baby, passagerere i S-toget, en hjemløs på en bænk. Men idéen om den evige søvn blev ved med at vende tilbage og sejrede altså over de andre idéer.

Billedet har jeg taget på Jersie Kirkes kirkegård på manuel eksponering med blænde f/25 og en lukkertid på 1,6 sekunder. Himlen var overskyet – regndråberne kom lidt senere. Det gav et perfekt blødt lys ideelt til den lange eksponeringstid.

Also posted in Mine billeder

Project 52, uge 4: Tired


Bed Is Calling Out Loudly
Originally uploaded by Ole G.

I mandags sad jeg og grublede over, hvordan jeg skulle få ugens tema, Tired, i kassen. Et billede i s-toget om morgenen var en mulighed. Jeg grublede og grublede, og følte mig egentlig lidt… tired.

Så kom idéen til dette selvportræt. Kameraet blev sat på stativ. Den indbyggede flash blev sat i commander-mode, og “modellen” blev oplyst af en enkelt flash, der stod lidt til højre. Flashlyset blev i øvrigt skudt op i loftet for at gøre lyset så diffust som muligt.

Det trætte “look” er altså ikke helt påtaget 🙂

Also posted in Mine billeder

Project 52, uge 3: Macro

Ugens tema er makrofotografering. Normalt holder jeg meget af at tage makrobilleder af planter og insekter, men vejret er imod mig for tiden 😉

I stedet besluttede jeg at tage billeder af, hvad vi nu har i huset. Jeg startede med en asparges – det blev egentlig et helt fint billede, men jeg synes ikke der er særligt meget action over det. 

Asparges



Continue reading »

Also posted in Mine billeder Tagged , |

Project 52, uge 2: Breakfast


Breakfast
Originally uploaded by Ole G.

Jeg kom lidt sent i gang med årets projekt – et billede om ugen. Her er mit bud på ugens tema: Breakfast.

Jeg har det allerbedst med at starte dagen med et par rugbrødsmadder. I dette tilfælde var jeg god ved mig selv og der smuttede et par stykker pålægschokolade med i den ene mad.

I tolkningen af temaet var jeg mange veje rundt. Skulle det være billeder fra en café, af spisende dyr tidligt om morgenen eller horde af duer på Rådhuspladsen? Jeg endte med noget af stor betydning for mig og mine omgivelser: Min Morgenmad (uden den vil min blodsukker falde med kort lunte til følge :-).

Also posted in Mine billeder

Publicer et billede om ugen…

Et indlæg på en fotoblog uden et vedhæftet billede… er det muligt? Ja, det er det 🙂

Jeg faldt lige over det her indlæg på Digital Photography School – en engelsksproget fotoblog. Indlægget handler om Project 365, hvor du som fotograf opfordres til at publicere et billede hver uge med et bestemt tema. En sjov idé, som jeg vil gøre mit bedste for at forfølge.

Har du som jeg måske lidt svært ved at holde snuden i sporet (et år er lang tid)? Så kan du læse dette indlæg.

Vil du være med på udfordringen? 🙂

16/2 2011: Jeg har omdøbt mit Project til Projekt 52: Et billede om ugen kan jo kun give 52 billeder på et år 🙂