Eksponeringskompensation

Når du tager et billede, sørger dit kamera for korrekt belysning ved at justere lukkertid og blænde i forhold til hinanden. Med eksponeringskompensation beder du kameraet om at over- eller undereksponere billedet.

Måleenheden for eksponeringskompensation hedder EV (engelsk for Exposure Value). Du kan bruge EV-knappen på P, S/Tv (lukkertidsprioriteret) og på A/Av (blændeprioriteret).

Du kan ikke bruge EV-knappen på M (manuel), for her kontrollerer du jo selv eksponeringen – både blænde og lukkertid.

Og hvorfor skulle du så bruge EV-knappen, når kameraet jo sørger for korrekt eksponering? Jo, lysmåleren i dit kamera kan blive snydt, så du er nødt til at lukke mere eller mindre lys ind. Her er et par eksempler på, hvornår du med fordel kan bruge EV-knappen:

Hvis du tager… reagerer lysmåleren ved at… og du kan med fordel…
Billeder i snevejr, modlys eller på stranden (meget lyse motiver), gøre billedet mørkere, end du ser det, overeksponere +0.5-+1.5 EV (lav værdi ved modlys, høj værdi på stranden og i snevejr)
Natbilleder eller billeder med store, mørke flader (mørke motiver), gøre dine billeder lysere, end du ser dem, undereksponere op til -1.5 EV

Sådan ser EV-knapperne se ud på forskellige kameraer:

Nikon
Canon

Disse billeder er taget på blændeprioriteret program ved blænde f/11.0. Det første billede er taget uden brug af EV-knappen. Det er altså sådan kameraet har tolket lyset. Kameraet har valgt en lukkertid på 1/400 sekund. Jeg har justeret EV-værdien i hele blænder, men du kan justere helt ned til 1/3 blænde.

Kameraets valgte lukkertid var 1/400 sekund

Gul er en svær farve, når solen brænder fra en skyfri himmel. 
EV+1.00 giver en lukkertid på 1/200 sekund og et noget
bedre belyst billede
EV+2.00 giver en lukkertid på 1/80 sekund –
og der bliver her lukket alt for meget lys ind.
EV-1.00 giver en lukkertid på 1/640 sekund. Billedet
bliver noget mørkt.
EV-2.00 giver en lukkertid på 1/800 sekund, og billedet
går helt i sort
This entry was posted in Fototips and tagged , , .

One Trackback

  1. By Planter i modlys on 30. december 2011 at 16:32

    […] det blændeproriterede program (A eller Av – afhængig af kameraproducent) og så bruge eksponeringskompensation, indtil du har skuddet i […]

Post a Comment

Your email is never published nor shared. Required fields are marked *

*
*

CAPTCHA * Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.