Gennemgang af billeder i Lightroom

For et pr år siden skrev jeg et indlæg om, hvordan jeg håndterer den første gennemgang af billeder i Lightroom. Der er løbet en del vand under broen — eller billeder gennem Lightroom — siden dengang. I dette indlæg vil jeg derfor beskrive, hvordan jeg i dag sorterer mine billeder.

1. Keywords

De billeder, hvor keywords efter import ikke er præcise nok, skriver jeg som det første keywords på. Jeg bruger genvejstasten ⌘ K.

2. Stack billeder

Det hænder ofte, at jeg skyder billeder, der skal bruges til HDR eller, som skal stikkes sammen til et panorama. For at samle billeder tilhørende en serie klikker jeg på menupunktet Photo / Stacking og vælger Auto-Stack by Capture Time… Her vælger jeg normalt et interval på 3 sekunder. Det plejer at passe med, at jeg får samlet de rigtige billeder i en stack.

Lightroom stacking

 3. Reject

Den første genenmgang af billederne efter import har til formål at frasortere rystede, uskarpe og i det hele taget ubrugelige billeder. I Pennsylvania var der masser af hestevogne i gaderne, og de var jo nærliggende at tage billeder af. Men selv om de er langsomme trafikanter, skete det fra tid til anden, at mit billede manglede hestens mule eller bagenden på hestevognen. Uanset hvor skarpe de er, markerer jeg dem til sletning.

Markering til sletning sker med tryk på X. Husk, at slår du Caps-lock til, hopper Lightroom videre til næste billede efter markeringen. Du kan også vælge Auto Advance i menuen Photo.

På de gode dage slutter jeg markeringen med X af med at slette de markerede billeder. Det gør jeg ved at vælge Photo / Delete Rejected Photos… og klikke på Delete from Disk.

Lightroom delete from disk

Herefter har jeg så de billeder tilbage, som jeg vil beholde.

4. Pick

De billeder, jeg går efter at redigere, markerer jeg med et flag — tryk på P. Nu har jeg kun billeder tilbage, som jeg vil beholde, opdelt på, om de skal redigeres eller ej.

5. Efter redigering

Hvis jeg har mange billeder, der skal redigeres, markerer jeg de færdigredigerede billeder med en stjerne (rating) med et tryk på 1.

—oo0oo—

Jeg håber, at ovenstående kan give dig lidt inspiration til sortering af dine billeder i Lightroom. Det har i hvert fald givet mig klarhed over mit workflow at skrive dette indlæg 😉

This entry was posted in Lightroom and tagged , .

Post a Comment

Your email is never published nor shared. Required fields are marked *

*
*

CAPTCHA * Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.