HDR i korte træk

På opfordring bringer jeg her et indlæg, der ganske kort beskriver, hvad HDR er.

HDR er en forkortelse for High Dynamic Range. Vi bruger HDR i erkendelse af, at vores kameraer ikke er i stand til at dække over samme “dynamiske rækkevidde”, som det menneskelige øje. Vi mennesker er med andre ord bedre til på samme tid at skelne detaljer i højlys og skygge. Her giver vores kameraer fortabt.

I dette indlæg har jeg vist et billede taget ved Jersie Strand en tidlig morgen sidst i september:

Morgen ved stranden

Billedet er samlet af fem billeder eksponeret med et f-stops mellemrum. Billederne er skudt med det blændeprioriterede program (som jeg bruger på 80 % af mine billeder). Jeg har altså taget ét billede, hvor jeg har brugt kameraets lysmåling. Derpå har jeg taget to undereksponerede billeder (først -1 EV og derefter -2EV) og hurtigt derefter to overeksponerede billeder (+1 EV og +2 EV). Billederne ser du her:

Resten af arbejdet har jeg udført i mit digitale mørkekammer ved at bruge en kombination af Lightroom 3 og Photomatix Pro 4.

Praktiske tips til optagelse

For at undgår, at billederne flytter sig i forhold til hindanden, kan jeg varmt anbefale, at du bruger stativ og fjernudløser. det giver dig også mulighed for at optage i svagt lys med lange eksponeringstider.

Det er også en rigtig god idé at slå autofokus fra, når først du har taget et prøveskud. På den måde undgår du, at fokus flytter sig fra billede til billede.

Undgå om muligt at røre dit kamera mellem eksponeringerne. Det kan medføre, at billederne flytter sig i forhold til hinanden. Photomatix kan håndtere det i nogen grad, men bare for at være på den sikre side… I stedet kan du bruge dit kameras bracketing-funktion, hvor kameraet taget 3 eller flere billeder efter hindanden med et eksponeringsmellemrum, som du har defineret.

Når du har prøvet at arbejde med HDR, er du garanteret fanget 🙂

Tak fordi, du læste med.

This entry was posted in Fototips and tagged , , .

Post a Comment

Your email is never published nor shared. Required fields are marked *

*
*

CAPTCHA * Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.