Kollage med filmstribe

Årets første indlæg viste nogle billeder af en måge under take-off. Billederne var sat ind i en filmstrimmel. Her får du en vejledning i, hvordan jeg nåede frem til resultatet ved hjælp af Photoshop Elements 9.

Take off

Forbered billeder

Du skal selvfølgelig også bruge nogle billeder, som du skal sætte ind i filmstriben. Du opnår det bedste resultat, hvis billederne har samme proportioner (fx 2×3 eller 3×4). Åbn nu billederne i Elements.

Forbered filmstriben

Først skal du bruge en filmstribe. Jeg har brugt denne filmstrimmel, som du kan hente her.

Når du har hentet filmstrimlen, skal du følge nedenstående steps.

Start med at oprette et tomt billede

  1. Klik File > New > Blank File… eller tast Ctrl+N
  2. Vælg bredde og højde svarende til dit fotopapir fx A4.
  3. Brug disse indstillinger:

Nu skal filmstrimlen tilpasses det tomme billede

  1. Vælg Image > Magic Extractor…
  2. Klik på OK i dette skærmbillede

  1. Tryk på OK i dette skærmbillede

Placer filmstrimlen midt på det nye billede, så det fylder hele siden

  1. Klik på File > Place… og vælg filmstrimlen, som du indsætter.
  2. Flyt den helt ud i venstre side og træk den herefter til højre ved at trække i nederste højre hjørne.
  3. Slut med at klikke OK.

Nu skal de blå markeringer konverteres, så de bliver transparente

  1. Vælg Magic Wand Tool (genvejstast: W) 
  2. Sæt Tolerance til 100
  3. Sørg for, at Contiguos er fravalgt
  4. Klik nu inde i det blå, der nu er omkredset af en stiplet markering
  5. Tryk på delete-tasten for at slette de blå firkanter
  6. Vælg Select > Deselect (eller Ctrl+D) for at fjerne selve markeringerne

Kollagen samles

Så er det på tide at få hentet det første billede ind

  1. Vælg File > Place og find og indsæt dit billede
  2. Tryk på OK (grønt hak), når billedet er sat ind
  3. Placer nu laget med filmstrimlen over laget med dit første billede – træk ganske enkelt baggrundslaget opad i layers-feltet:

  1. Vælg værktøjet Move Tool (genvejstast: V)
  2. Skaler og placer billedet, så det passer ind bag filmstrimlen
  3. Gentag step 1-5 for de sidste tre billeder

——————-

Nu skulle du gerne være klar med en kollage, der leder tankerne hen på de gode gamle dage med filmstrimler :-). Hvis du har andre idéer til sådanne kollager, hører jeg gerne fra dig – ligeså, hvis du møder udfordringer i arbejdet med at stykke kollagen sammen: Det er et pillearbejde 😉

This entry was posted in Fototips and tagged , , , .

Post a Comment

Your email is never published nor shared. Required fields are marked *

*
*

CAPTCHA * Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.