Modlys er ikke din fjende

Morgenlys over Gardasøen

Mange fritidsfotografer tager konsekvent ikke billeder i modlys. Og det er egentlig synd, for du kan få nogle ret spændende effekter ud af det.

Når du fotograferer i modlys, er der blot nogle ting, du skal være opmærksom på. Dit billede kan blive en smule blodfattigt, hvad angår farver. Modlyset er med til at nedsætte farvemætningen. Du vil også opleve nogle billeder med ringe kontrast.

Modlys ved Gardasøen

Med modlysbilleder kan du opnår nogle ret lækre effekter, hvor motiverne i forgrunden fremstår som silhuetter.

Advarsel! Du skal iøvrigt passe på ikke at kigge direkte op i solen – og særligt gennem dit kamera, der fungerer som et fint forstørrelsesglas. Du kan få varige skader på øjnene!

Herunder kommer jeg ind på nogle praktiske tips, jeg bruger, når jeg skyder i modlys.

Overeksponer en smule

Din lysmåler vil prøve at “snyde” dig, når du skyder i modlys. Kameraet er jo blot en computer, der ikke kan se, at der SKAL være meget lys. Kameraet vil derfor tænke “Whau, der er meget lys, jeg må hellere blænde ned”. Du kan altså med fordel overeksponere +1-1,5 EV for at bevare detaljerne i skyggerne.

Brug modlysblænde

Jeg ved ikke, hvordan du har det med modlysblænden, men min sidder stort set altid på. Uanset om solen skinner eller ej. For det første beskytter den mit optik mod slag, for det andet skal jeg jo ikke lede efter den, når den sidder på kameraet og for det tredje…. ja, så skinner solen jo fra tid til anden 😉

Hvis du ikke allerede har forsynet dit glas med modlysblænde, når du skal til at tage billeder i modlys, så er det på høje tid. Modlysblænden har samme funktion, som når du skygger for solen med hånden. Den modvirker falsk lys i form af farvede lyspletter (lens flares).

Brug din flash

Hvis du bruger din flash, kan du opbløde de hårde skygger i forgrunden af dit billede. Du behøver ikke lade flashen udlade lys med fuld styrke. Prøv dig frem, men du kan sagtens blænde flashen ned -2-3 EV. Ved at bruge flash kan du øge både kontrast og farvemætning.

Optag i RAW

Hvis du overhovedet har mulighed for det, bør du optage modlysbilleder i RAW-format. Det vil give dig mulighed for bagefter at redde detaljer, der ellers ville gå tabt. Det hænger sammen med, at RAW-formater i forhold til et konverteret billede (JPG) spænder over et større toneområde. I giver brugen af RAW fremfor JPG dig” rådighed” over 1,5 EV. Hvis du vil læse mere om teknikken bag RAW-formatet, kan jeg anbefale denne artikel.

This entry was posted in Fototips, Mine billeder and tagged , , , .

Post a Comment

Your email is never published nor shared. Required fields are marked *

*
*

CAPTCHA * Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.