Egentlig var jeg taget ud for at skyde billeder ved Jersie Mose. Her indhyldede mosekonens bryg jorden i et tykt vattæppe. Jeg var nok ikke helt tilfreds med mine billeder, da jeg gik hen mod bilen igen (se det bedste skud her).
Oppe fra motorvejsbroen skød jeg et par som billedet her på siden. det er blevet beskåret i venstre side, hvor et træ generede mit øje – sært, at jeg først så det hjemme i den varme stue ;-). I Lightroom har jeg justeret hvidbalance, farvetone, kontrast og tilført lidt skarphed.
Billedet er taget fredag den 30. september kl. 20:07. Den sidste rest dagslys kan svagt anes i horisonten – eller også er det transportcentret i Køge :-).
Jeg er egentlig ikke heeeelt tilfreds med billedet: Himlen er for mørk efter min mening. Det ender med, at jeg må ud igen, blot mens der er lidt mere lys på himlen.
Her kommer udvalgte EXIF-data:
EXIF | Værdi |
---|---|
Blænde | f/11 |
Lukkertid | 25 sekund |
ISO | 100 |
Brændvidde | 35 mm |
Eksponeringsprogram | Manuel |
Lysmåling | Matrix |
Flash | Ikke affyret |
Kamera | Nikon D7000 |
Optik | Nikon 18-200mm f/3.5-5.6G IF-ED AF-S VR DX NIKKOR |
Hvad er dine erfaringer med at skyde efter mørkets frembrud – har du nogle tricks, du gerne vil dele?