Tag Archives: 35 mm

Nikon AF-S DX NIKKOR 35mm f/1.8G

Nikon AF-S DX NIKKOR 35mm f/1.8G

Nu har jeg haft mit Nikon 35 mm f/1.8 i tasken siden april. Ved flere lejligheder har jeg monteret glasset på mit kamera. For hurtigt at tage det af igen. Hvorfor? Jo, i starten havde jeg nok lidt svært ved at vende mig til at “være låst” til en fast brændvidde.

Efterhånden har jeg vænnet mig til ikke at lade mig begrænse af den faste brændvidde, men at se det som en kreativ mulighed.

Nu er jeg klar til at give mit besyv med om Nikon AF-S DX NIKKOR 35mm f/1.8G.

Nikon AF-S DX NIKKOR 35mm f/1.8G er designet til brug sammen med Nikons DX-kameraer – altså kameraer med APS-C sensor. Det betyder, at brændvidden på 35 mm svarer til 52,5 mm i FX-format (full frame). Den maksimale blændeåbning på f/1.8 giver dig god mulighed for at styre dybdeskarpheden meget præcist.

En af de bedste ting ved kameraet er den dejlig bløde bokeh. Det er den måde områder ude af fokus toner ud på.

Det første, der slog mig, da jeg monterede det første gang, var optikkets vægt. Det vejer blot 210 gram. I modsætning hertil vejer mig 18-200 mm optik 565 gram og mit 105 mm hele 720 gram.

Og så er optikket ikke særlig stort – i sagens natur. Objektivet tegner skarpt – rigtig skarpt. Dette kommer særligt til udtryk, når jeg blænder ned til omkring f/5.6 eller f/8.0. Ved fuld blændeåbning tegner optikket en anelse blødt. Men det er til at leve med. Blænde f/1.8 lukker MASSER af lys ind 🙂

Alt i alt synes, jeg, at optikket er alle pengene værd. Du kan købe optikket på kamerahuset.dk for 1.495 kr.

Se mine billeder taget med Nikon AF-S DX NIKKOR 35mm f/1.8G på denne side og denne side.

Posted in Grej og Udstyr Also tagged , , |

Projekt 52, uge 36: 35 mm, f/1.8

Det er langt fra hver lørdag, at jeg tager kameraet på nakken og tager en tur i skoven kl. 8 om morgenen. Men Pia var på arbejde i dag, så hvad pokker skulle man så lige fylde tiden ud med. Ja, det er så her en tur i skoven kommer ind.

Jeg har længe haft lyst til blot at skyde med mit 35 mm optik. At glemme alt om zoom. Det mål fik jeg så indfriet i dag – tilmed gik jeg efter kun at skyde med største blændeåbning, som er f/1.8.

Det er egentlig sært: Men det er dejligt befriende at være “låst fast” på en bestemt brændvidde. Det udfordrer mig som fotograf ikke bare at kunne zoome ind og ud. Du vil måske spørge, om jeg så ikke går glip af en masse skud. Tjooo, måske… men så får jeg så mange andre, som jeg ellers ikke ville have fået i kassen.

Jeg kan kun opfordre dig til at give dig selv udfordringen med kun at benytte én brændvidde. Og hvis du ikke lige har et optik med fast brændvidde i tasken, kan du jo bare bruge en bestemt brændvidde på dit zoomoptik.

Her ser du et lille udvalg af billederne fra turen.

VindfældeBregne (Polypodiopsida)Rynket rose (rosa rugosa)Rejnfan (Tanacétum vulgare)Redningspost

Go’ jagt på det ultimative motiv – må det aldrig lykkes dig at finde det 🙂

Posted in Mine billeder, Projekt 52 Also tagged , , , , |