Tag Archives: ACDSee

ACDSee sender nye versioner på gaden

Canadiske ACDSee har netop lanceret seneste skud på stammen af deres konkurrent til Lightroom — ACDSee Pro 5.0. Letvægtsversionen af ACDSee bærer nu versionsnummer 14.

ACDSee Pro 5 er blevet forbedret på en række områder i forhold til version 4. Blandt andet fremhæver ACDSee disse områder inden for billedbehandling:

  • Smart sharpening
  • Split-toning
  • Dodge og Burn
  • Specialeffekter som fx Kollage, Lomo-effekt og Orton effekt (pasteleffekt på dine billeder)

ACDSee 14 har blandt andet fået mulighed for geo-tagging. En feature, som den professionelle udgave har haft siden version 4.

Prisen for ACDSee Pro 5 er 240 $, men hvis du allerede har købt licens til en tidligere version, kan du blive opgraderet for kun 96 $. ACDSee 14 koster 80 $ eller 48 $, hvis du opgraderer fra en tidligere version.

ACDSee Pro er helt klart et prisbilligt alternativ til Lightroom 3. Men efter at have prøvet begge hælder jeg nu mest til Lightroom. Det virker som om der er gjort mere ud af brugergrænsefladen, jeg havde store udfordringer med at få ACDSee til at genkende mine RAW-filer.

Posted in Nyheder Also tagged , , |