Tag Archives: Adobe

Lightroom på iPad – spild af tid?

Jeg hoppede lidt i stolen, da Apple annoncerede Lightroom til iPad. Whau, tænkte jeg, nu rykker det!

Jeg har nu købt abonnement på Adobe Creative Cloud og har da synkroniseret et par collections med min iPad. Dels fordi, det kunne lade sig gøre (som den ene hanhund sagde til den anden), og dels fordi jeg lige skulle vise nogle billeder frem og ikke gad slæbe min bærbare med.

Men nu har jeg haft rigtig brug for Lightroom på min iPad: Jeg har haft brug for at indlæse RAW-billeder fra mit Nikon D600 til min iPad og arbejde med billederne i Lightroom.

Første del af øvelsen gik fint. Jeg fik indlæst billederne til min iPad via mit camera connection kit. Anden del gik rigtig skidt. Lightroom kan kun indlæse JPG-filer. Og hvad pokker er det hele så værd. Ikke meget efter min ringe mening.

Jeg kan se stor værdi i at kunne indlæse mine RAW-billeder på min iPad og der sortere billederne og måske også gennemføre basale billedbehandling.

Her er mine ord til Adobe: Der er er stykke vej endnu, venner. Lightroom til iPad skal klart kunne håndtere RAW-filer, hvis jeg skal klappe i mine små hænder.

Posted in Grej og Udstyr Also tagged , |

Adobe Camera RAW 7.4 klar til download

Adobe Camera RAW 7.4 er nu klar til download. Denne nye version understøtter 25 nye kameraer, herunder det nye Nikon D7100.

Desuden byder nyheden på de sædvanlige rettelser.

Du kan læse mere om Adobe Camera RAW 7.4 på denne side

20130406-080111.jpg

Posted in Nyheder

Lightroom nu klar i version 4.3 – understøtter Nikon D600

Yes! Så skete det omsider: Adobe har opdateret Lightroom til version 4.3 med fuld support for Nikon D600.

Du kan læse mere om opdateringer på denne side, hvor du selvfølgelig også kan hente den.

Posted in Lightroom, Nyheder Also tagged , , |

Sort/hvid i Lightroom – video med Julieanne Kost

Hvis du bruger Lightroom og godt kan lide at arbejde med sort/hvide billeder, kan du sikkert få glæde af at se denne video med Julieanne Kost. I videoen kommer Julieanne Kost ind på konvertering til sort/hvid og kommer også ind på bevarelse af farver (delvis sort/hvid).

Julieanne Kost er ekspert i brugen af Lightroom og efter min mening en yderst inspirerende person.

Posted in Ikke kategoriseret, Lightroom Also tagged , , , |

Lightroom nu i version 4.2

Nu kan du opdatere Lightroom til version 4.2. Og det bliver du sikkert særlig glad for, hvis du lige har sat penge i et Canon EOS 650D eller et Sony Cyber-shot DSC-RX100. For med denne opdatering vil du nu kunne åbne dine RAW-filer fra disse og mange flere kameraer – i alt 20 nye – i Lightroom.

Læs mere om opdateringen på Adobes hjemmeside.

Posted in Grej og Udstyr, Nyheder Also tagged , |

Videoer om Lightroom

Over 90 % af mit arbejde med mine billeder finder sted i Lightroom. Senest har jeg opdateret til version 4 – og det har jeg bestemt ikke fortrudt. Det er bl.a. mere intuitivt at arbejde med værktøjerne under Basic i Develop module end tidligere.

Hvis du som jeg lader dig inspirere af videoer på nettet om Lightroom, kan jeg varmt anbefale dig at lægge vejen forbi Julieanne Kost’s side om Lightroom. Hun fortæller meget levende og med stor indsigt om virkemidlerne i Lightroom – både version 3 og 4.

Go’ kiggelyst 🙂

Posted in Lightroom Also tagged , |

Opdateringer: Lightroom 3.6 og Camera Raw 6.6

Med Lightroom 3.6 og Camera Raw 6.6 får du nu understøttelse for nye kameraer – bl.a. Nikon 1. Du får også understøttelse til en række nye optik.

Og så har Adobe benyttet lejligheden til at rette en række fejl og tilføje nye funktioner.

Du kan læse mere på denne side, hvor du også kan hente opdateringerne.

Posted in Nyheder Also tagged , , |

Lightroom 3.6 og Camera RAW 6.6 klar til download

Adobe har frigivet Lightroom 3.6 og Camera RAW 6.6 som “releasekandidater”. Det betyder, at Adobe har testet opdateringerne, men at de afventer test hos rigtige levende kunder – dig og mig – inden endelig frigivelse.

De nye opdateringer understøtter nu disse kameraer:

  • Canon PowerShot S100
  • Nikon 1 J1
  • Nikon 1 V1
  • Panasonic Lumix DMC-GX1
  • Samsung NX5

Desuden er de nye versioner opdateret, så de nu understøtter en række objektiver. Læs mere på Adobes hjemmeside.

Posted in Nyheder Also tagged , |

ACDSee sender nye versioner på gaden

Canadiske ACDSee har netop lanceret seneste skud på stammen af deres konkurrent til Lightroom — ACDSee Pro 5.0. Letvægtsversionen af ACDSee bærer nu versionsnummer 14.

ACDSee Pro 5 er blevet forbedret på en række områder i forhold til version 4. Blandt andet fremhæver ACDSee disse områder inden for billedbehandling:

  • Smart sharpening
  • Split-toning
  • Dodge og Burn
  • Specialeffekter som fx Kollage, Lomo-effekt og Orton effekt (pasteleffekt på dine billeder)

ACDSee 14 har blandt andet fået mulighed for geo-tagging. En feature, som den professionelle udgave har haft siden version 4.

Prisen for ACDSee Pro 5 er 240 $, men hvis du allerede har købt licens til en tidligere version, kan du blive opgraderet for kun 96 $. ACDSee 14 koster 80 $ eller 48 $, hvis du opgraderer fra en tidligere version.

ACDSee Pro er helt klart et prisbilligt alternativ til Lightroom 3. Men efter at have prøvet begge hælder jeg nu mest til Lightroom. Det virker som om der er gjort mere ud af brugergrænsefladen, jeg havde store udfordringer med at få ACDSee til at genkende mine RAW-filer.

Posted in Nyheder Also tagged , , |

Exif-data i Lightroom

I Lightroom kan du selvfølgelig se de Exif-data, der knytter sig til dine billeder… Eller er det så selvfølgeligt endda? Nej, faktisk ikke. For i Lightroom kan du kun se et begrænset udvalg af Exif-data:

Exif-data i Lightroom

I gratis-programmet Irfanview bliver der ikke sparet på oplysningerne. Her får du vist alle de Exif-data, der overhovedet kan klemmes ud af dit billede. Du kan selv se forskellen:

Filename - _DSC4918.NEF
ImageWidth - 160
ImageLength - 120
BitsPerSample - 8 8 8
Compression - 1 (None)
PhotometricInterpretation - 2
Make - NIKON CORPORATION
Model - NIKON D7000
StripOffset - 120384
Orientation - Top left
SamplesPerPixel - 3
RowsPerStrip - 120
StripByteCount - 57600
XResolution - 300
YResolution - 300
PlanarConfiguration - 1
ResolutionUnit - Inch
Software - Ver.1.02
DateTime - 2011:09:14 16:05:48
Artist -
ReferenceBlackWhite - 0
Copyright -
ExifOffset - 600
DateTimeOriginal - 2011:09:14 16:05:48
ExposureTime - 1/25 seconds
FNumber - 5.60
ExposureProgram - Aperture priority
ISOSpeedRatings - 250
DateTimeOriginal - 2011:09:14 16:05:48
DateTimeDigitized - 2011:09:14 16:05:48
ExposureBiasValue - 0.00
MaxApertureValue - F 1.74
MeteringMode - Multi-segment
LightSource - Auto
Flash - Flash not fired, compulsory flash mode
FocalLength - 35.00 mm
UserComment -
SubsecTime - 50
SubsecTimeOriginal - 50
SubsecTimeDigitized - 50
SensingMethod - One-chip color area sensor
FileSource - Other
SceneType - Other
CustomRendered - Normal process
ExposureMode - Auto
White Balance - Auto
DigitalZoomRatio - 1 x
FocalLengthIn35mmFilm - 52 mm
SceneCaptureType - Standard
GainControl - None
Contrast - Normal
Saturation - Normal
Sharpness - Normal
SubjectDistanceRange - Unknown

GPS information: -
GPSVersionID - 2.3.0.0

Maker Note (Vendor): -
Data version - 0210 (808595760)
ISO Setting - 250
Image Quality - RAW
White Balance - AUTO1
Focus Mode - AF-S
Flash Setting - NORMAL
Flash Mode -
White Balance Adjustment - 0
White Balance RB - 766
Exposure Adjustment - 68608
Thumbnail IFD offset - 15498
Flash Compensation - 67072
ISO 2 - 250
Lens type - AF-D G
Lens - 1514
Flash Used - Not fired
Bracketing - 0
Contrast Curve - I0
Noise Reduction - OFF
Total pictures - 5639

Det er da en forskel, der er til at føle på! Lad dette derfor være en opfordring til Adobe om i næste opdatering af Lightroom at give os fotografer adgang til ALLE Exif-data.

På forhånd tak.

Posted in Lightroom Also tagged , |

Billedredigering i Lightroom

Før i tiden skød jeg de fleste af mine billeder i JPG og i RAW. JPG fordi jeg så havde et hurtigt, færdigt, 1, 2, 3 klar-resultat. RAW fordi jeg så havde adgang til de rå billeddata.

Nu bruger jeg Lightroom, og hurtigt efter den anskaffelse gik jeg over til udelukkende at skyde RAW. Det hænger sammen med, at det er så rørende enkelt at få et JPG-billede i Lightroom.

Her vil jeg skrive, hvordan mit workflow er, når jeg redigerer et enkelt billede i Lightroom. Som du måske kan læse mellem linjerne, har jeg et lidt anderledes flow, hvis jeg skal redigere flere ens billeder – men mere om det en anden gang.

Mit udgangspunkt er dette billede:

Continue reading »

Posted in Lightroom, Mine billeder Also tagged , , , |

Virtuelle billeder i Lightroom

Hvis du lige har arbejdet dig frem til årets, månedens eller bare dagens bedste billede i Lightroom, kan de jo være noget af en udfordring at spørge sig selv “hva’ nu hvis…”. Hva’ nu, hvis jeg beskar det anderledes, ændrede lyset, farvemætningen – eller en kombination af alle tre… eller fire eller fem… muligheder. Det er min erfaring, at når først man kommer i gang med at eksperimentere, kan man hurtigt komme ud ad en laaaang tangent i forhold til udgangspunktet.

Og når nu du egentlig er ganske tilfreds med udgangspunktet, hvad gør man så. Du kan selvfølgelig lave en kopi af dit billede, men det tager jo plads op på din harddisk. I stedet kan du tage en virtuel kopi af billedet. det fylder stort set intet, og du har alle muligheder for at arbejde videre med dit udgangspunkt.

Du trykker ganske enkelt på Ctrl+’ eller vælger Photo > Create Virtual Copy

Nu kan du arbejde videre med den virtuelle kopi af dit mesterbillede.

Go’ arbejdslyst 🙂

–oo0oo–

Du kan finde oversigt over de genvejstaster, jeg oftest bruger på denne side.

Posted in Lightroom Also tagged , , |

Genvejstaster i Lightroom

Lightroom4LogoNår jeg arbejder i Lightroom, bruger jeg genvejstaster det meste af tiden. Efter at lidt tilvænning sidder de bare i fingrene. Jeg synes, det er langt hurtigere at bruge genvejstaster end at bruge musen.

På denne side har jeg samlet de genvejstaster, jeg oftest bruger. Kig forbi fra tid til anden – jeg vil opdatere siden jævnligt.

Go’ arbejdslyst i Lightroom 🙂

Posted in Lightroom Also tagged |

Collections i Lightroom

En af metoderne til at holde styr på dine billeder i Lightroom er at bruge collections. Tænk på collections som siderne i et gammeldags fotoalbum. Du finder oversigten over collections i venstre side af skærmen. Her ser du et udsnit af mine collections.

Du kan enten lægge dine billeder i en collection eller i et collection set – det vender vi tilbage til.

Collections

Når jeg gennemgår mine billeder første gang, markerer jeg de bedste med P-tasten: flag as picked. Når jeg har redigeret dem i developer-delen af Lightroom, gennemgår jeg disse trin:

  1. Jeg markerer jeg alle billeder, hvor det hvide flag er sat (Ctrl+Alt+A).
  2. Herefter trykker jeg på Ctrl+N for at oprette en ny collection.
  3. I feltet “Name” skriver jeg et sigende navn (navnet Collection er IKKE sigendeJ).
  4. Jeg har oprettet et collection set for 2011 – det vælger jeg i skærmbilledet nedenfor.
  5. Et tryk på knappen “Create” danner min nye collection.

Vær opmærksom på, at P-markeringen forsvinder på de billeder, du har lagt i en collection. Men markeringen bevares, når du kigger på billederne i Lightrooms bibliotek. Det er smart, rigtig smart! Forklaring følger…

Collection sets

Hvis collections er siderne i et fotoalbum, skal du tænke på et collection set som selve fotoalbummet.

Som sagt har jeg oprettet et fotoalbum (collection set) for 2011. Men Lightroom giver også mulighed for at oprette sets i sets… Lyder det underligt? Det er det slet ikke. Inden i mit collection set “2011” har jeg oprettet et set til billeder fra min dejlige tur til Grønland – det hedder “Kanqerlussuaq 2011”. Det gjorde jeg via menuen Library / New Collection Set…

Inden i settet har jeg to collection: en collection til de billeder, jeg viser familie og venner (det hedder “Kangerlussuaq, marts 2011”), og en collection til billeder, jeg har udvalgt til vores lokale friluftbutik (det hedder “Bjergkæden”). Denne lille operation foregik på denne måde:

  1. Jeg startede med at vælge de billeder “familie-settet”, som jeg ville levere til friluftsbutiken (P-markering).
  2. Jeg markerer jeg alle billeder, hvor det hvide flag er sat (Ctrl+Alt+A).
  3. Med et tryk på Ctrl+N oprettede jeg en ny collection ved navn “Bjergkæde”.
  4. I feltet Set valgte jeg “Kangerlussuaq 2011”
  5. Jeg sluttede af med at trykke på knappen “Create” – og vupti var alt på plads.

Nu har du læst lidt om, hvordan jeg bruger collection og sets i Lightroom. Jeg håber, det gav dig en fornemmelse for mulighederne. Har du gode tips til, hvordan du bruger collection (eller i det hele taget Lightroom), hører jeg gerne fra dig.

Ha’ en dejlig weekend J

–oo0oo–

Du kan finde oversigt over de genvejstaster, jeg oftest bruger på denne side.

Posted in Lightroom Also tagged , , , |

Lightroom – den første gennemgang

I et tidligere indlæg har jeg skrevet om, hvordan jeg importerer billeder til Lightroom. I dette indlæg vil jeg skrive lidt om, hvordan jeg gennemgår mine billeder efter import.

Hvis det eller de keywords, jeg valgte ved import, ikke er dækkende, opdaterer jeg keywords som det allerførste.

Som det andet gennemgår jeg alle billeder i loupe-view (genvejstasten er E). Billeder, der er uskarpe, eller billeder, hvor modellen lukker øjnene – alle billeder, der helt åbenlyst ikke skal “overleve” – markerer jeg som rejected (genvejstast X).

Næste skridt er endnu en gennemgang – denne gang markerer jeg de allerbedste billeder (flag as picked – genvejstast P).

[Opdatering 12/8 2011] Når jeg har markeret de værste billede med X og de bedste med P, sletter jeg de værste ved at trykke på Ctrl+Backspace. Jeg er nødt til at slette de værste efter hver import, ellers får jeg det med stor sandsynlighed aldrig gjort 😉 [Opdatering slut]

I de følgende afsnit kan du læse om nogle af de mere avancerede værktøjer i Lightroom 3 til gennemgang af billeder.

Survey

X- og P-markeringerne foretager jeg fra tid til anden i en arbejdsgang. Hvis jeg har taget flere billeder, der ligner hinanden (fx makrobilleder eller portrætter), bruger jeg gerne Survey-funktionen (marker billederne og brug genvejstasten N). Med Survey-funktionen får jeg vist de markerede billeder sammen på skærmen. Har jeg valgt to billeder, vil de stå side ved side – har jeg valgt flere billeder, kan de optræde i flere rækker.

Nu har jeg mulighed for at markere de enkelte billeder med X eller P, ligesom jeg også kan fjerne et billede fra min survey. Det gør jeg ved at klikke på det lille X i nederste højre hjørne på det billede, jeg har markeret med musemarkøren.

Klik for større billede

Compare

En anden funktion, jeg bruger knapt så sjældent, er Compare-funktionen. Ligesom med Survey-funktionen starter jeg med at vælge et antal billeder. Til forskel fra Survey får jeg med Compare kun vist to billeder ad gangen: det valgte til venstre (select) og kandidaten til højre (candidate). Et klik på X’et til højre neden for det valgte billede vil gøre kandidaten til det nye, valgte billede. Et tilsvarende klik på X’et neden for kandidaten, vil vise næste kandidat.

Også her kan du vælge at X- eller P-markere billederne.

Klik for større billede

[Opdatering 14/8 2011]

Genvejstaster

Du kan finde oversigt over de genvejstaster, jeg oftest bruger på denne side.

[Opdatering slut]

Posted in Lightroom Also tagged , , , , , |

Lightroom – import

På min tur til Grønland blev jeg udsat for undervisning i Adobe Lightroom. Jeg har tidligere haft installeret en prøveversion, men kunne ikke helt se fidusen. Så jeg fortsatte med ACDSee Pro 3 til organisering og Photoshop Elements 9 til billedbehandling.

Med Lightroom kan jeg nu organisere mine billeder og foretage langt størstedelen af billedbehandlingen i ét program. Kun når det kommer til virkelig krævende billedbehandling, skifter jeg til Elements (fx Photomerge, arbejde i lag og dybdegående retouchering). Ellers foregår arbejdet med billederne i Lightroom.
Continue reading »

Posted in Lightroom Also tagged , , , |