Tag Archives: Dråber

Projekt 52, uge 25: Dråber

Dagens regnskyl har sikkert haft en gavnlig effekt på planterne i naturen og i vores haver. En ting er sikkert: Vanddråber på havens planter tager sig rigtig godt ud. Her er det vanddråber på en hosta:

Dråber på hosta

Dråber på hosta

Begge billeder er taget håndholdt ved blænde f/11 og ved ISO 640 gennem mit 105 mm makrooptik. Det øverste har jeg knipset med en lukkertid på 1/80 sekund og det nederste med en lukkertid på 1/100 sekund.

Hvilket af billederne synes du bedst om?

 

Posted in Mine billeder, Projekt 52 Also tagged , |

Bedugget spindelvæv

Edderkoppespind

Spider's Web

I morges var det temmelig tåget, da vækkeuret ubarmhjertigt gjorde en ende på en god nats søvn. Da jeg lukkede skabet op for at hente en ren skjorte frem, så jeg dette fantastiske edderkoppespind. Det var spundet mellem det åbentstående vindue og vindueskarmen. Jeg kom hurtigt ned ad trapperne og fik skruet mit makrooptik på kamerahuset. Af sted gik det på lette fjed op ad trappen igen.

Kameraet satte jeg på manuel. Jeg valgte blænde f/5.6 for at få en lille dybdeskarphed. Først forsøgte jeg mig med den lukkertid, der efter kameraets mening gav en korrekt eksponering: 1/40 sekund. Om igen – det var overbelyst… så prøvede jeg 1/60 sekund og 1/80 sekund.

Næste udfordring opstod, da jeg fik kigget på billederne på min computer. Jeg tog ni billeder, og kun et eneste var brugbart. Vinden rystede spindelvævet en smule, så de øvrige otte billeder blev uskarpe.

Her har du billedets Exif-data:

EXIF Værdi
Blænde f/5,6
Lukkertid 1/60 sekund
ISO 100
Brændvidde 105 mm
Eksponeringsprogram Manuel
Lysmåling Matrix
Kamera Nikon D7000
Optik Nikon 105mm f/2.8G AF-S VR Micro NIKKOR
Posted in Mine billeder Also tagged , , , , |