Tag Archives: Elements

Kollage med filmstribe

Årets første indlæg viste nogle billeder af en måge under take-off. Billederne var sat ind i en filmstrimmel. Her får du en vejledning i, hvordan jeg nåede frem til resultatet ved hjælp af Photoshop Elements 9.

Take off

Forbered billeder

Du skal selvfølgelig også bruge nogle billeder, som du skal sætte ind i filmstriben. Du opnår det bedste resultat, hvis billederne har samme proportioner (fx 2×3 eller 3×4). Åbn nu billederne i Elements.

Forbered filmstriben

Først skal du bruge en filmstribe. Jeg har brugt denne filmstrimmel, som du kan hente her.

Når du har hentet filmstrimlen, skal du følge nedenstående steps.

Start med at oprette et tomt billede

  1. Klik File > New > Blank File… eller tast Ctrl+N
  2. Vælg bredde og højde svarende til dit fotopapir fx A4.
  3. Brug disse indstillinger:

Nu skal filmstrimlen tilpasses det tomme billede

  1. Vælg Image > Magic Extractor…
  2. Klik på OK i dette skærmbillede

  1. Tryk på OK i dette skærmbillede

Placer filmstrimlen midt på det nye billede, så det fylder hele siden

  1. Klik på File > Place… og vælg filmstrimlen, som du indsætter.
  2. Flyt den helt ud i venstre side og træk den herefter til højre ved at trække i nederste højre hjørne.
  3. Slut med at klikke OK.

Nu skal de blå markeringer konverteres, så de bliver transparente

  1. Vælg Magic Wand Tool (genvejstast: W) 
  2. Sæt Tolerance til 100
  3. Sørg for, at Contiguos er fravalgt
  4. Klik nu inde i det blå, der nu er omkredset af en stiplet markering
  5. Tryk på delete-tasten for at slette de blå firkanter
  6. Vælg Select > Deselect (eller Ctrl+D) for at fjerne selve markeringerne

Kollagen samles

Så er det på tide at få hentet det første billede ind

  1. Vælg File > Place og find og indsæt dit billede
  2. Tryk på OK (grønt hak), når billedet er sat ind
  3. Placer nu laget med filmstrimlen over laget med dit første billede – træk ganske enkelt baggrundslaget opad i layers-feltet:

  1. Vælg værktøjet Move Tool (genvejstast: V)
  2. Skaler og placer billedet, så det passer ind bag filmstrimlen
  3. Gentag step 1-5 for de sidste tre billeder

——————-

Nu skulle du gerne være klar med en kollage, der leder tankerne hen på de gode gamle dage med filmstrimler :-). Hvis du har andre idéer til sådanne kollager, hører jeg gerne fra dig – ligeså, hvis du møder udfordringer i arbejdet med at stykke kollagen sammen: Det er et pillearbejde 😉

Posted in Fototips Also tagged , , |

Projekt 52, uge 47: Ikon

Der hersker vel næppe nogen tvivl om, at de gule taxaer i New York er noget af et ikon. Denne uges billede er hentet fra vores netop overståede ferie i The Big Apple – New York.

Jeg ved, at billedet er set før i andre fortolkninger, men her får du altså min fortolkning.

Yellow caps in New York

Yellow caps in New York

Farverne i billedet (undtaget de gule taxaer) er skrællet af i Photoshop Elements ved, at jeg har markeret taxaerne med værktøjet Quick Selection Tool. Herefter har jeg vendt markeringen (Select/Invers eller Shift+Ctrl+I). Til slut har jeg valgt Enhance/Convert to Black and White… (Alt+Ctrl+B) og valgt en passende indstilling.

Jeg synes, det er sjovt at arbejde med delvis sort/hvid (eller delvis farve). Har du erfaringer med denne disciplin, du vil dele? Vær ikke genert – drop et par ord 🙂

Posted in Mine billeder, Projekt 52 Also tagged , , , , |

Sådan skaber du en collage

I serien Projekt 52 har jeg skrevet et indlæg, hvor jeg havde taget nogle billeder af mit dejlige Yashica. Billederne var sat op som en collage og blev præsenteret som en side i en fotobog. Her kan du læse, hvordan jeg sætter collagen op ved hjælp af Lightroom 3 og Elements 9.

Først udvælger du de billeder, der skal indgå i din collage. Derpå skal du justere lys, farve, skarphed og hvad du nu ellers synes, dine billeder skal udsættes for.

Nu skal du eksportere dine billeder til jpg-format (jeg går her ud fra, at du skyder i RAW, ligesom jeg gør ;-)).

Indlæs nu dine billeder i Elements 9. Her klikker du på fanen Create og vælger Photo Book.

Vælg nu den størrelse og de tema, der passer dig bedst og tryk på knappen OK. Jeg valgte temaet Monochrome til denne collage:

Nu kan du indsætte dine billeder på siderne. Træk dem ind eller klik for at vælge billede.

Elements tilbyder dig naturligvis at printe din fotobog, eller du få en ekstern leverandør til at skrive bogen ud. Men hvis du som jeg kun skal bruge Elements fotobog til at danne ene enkelt side, kan du bruge et klippeværktøj som fx det, Windows leverer med Windows 7. Det er enkelt, og det virker.

Go’ arbejdslyst 😀

Posted in Mine billeder Also tagged , , |

Projekt 52, uge 22: Gammeldags

Ugens tema, gammeldags, kalder på flere fortolkninger. Jeg har valgt den fotografiske fortolkning – i bogstavelig forstand. Jeg har arvet to dejlige, gamle kameraer. Det ene er et Yashica 44 fra omkring 1958. I vores digitale tidsalder er det en museumsgenstand, et oldtidslevn. Men det kan tage billeder, hvis du bare har en løs lysmåler, for det er ikke indbygget i kameraet.

Billederne her taget med min makrooptik (Nikon 105mm f/2.8G AF-S VR Micro NIKKOR) udendørs i modlys. Lyset er blevet gjort blødere og mere diffust ved at jeg placerede Yashicaen i mit lystelt. Billederne er justeret en smule i Lightroom, er blevet eksporteret som jpg-filer for sidenhen at blive sat sammen på en enkelt side i Photoshop Elements.

Posted in Mine billeder, Projekt 52 Also tagged , , |

Photomerge (stitching)

Med photomerge kan du samle flere enkeltstående optagelser i fx et panorama. Dette billede er samlet af fire billeder og udgør nu et stemningsfyldt panorama fra Københavns Havn.


Titel: Blue Harbour

Continue reading »

Posted in Mine billeder Also tagged , |

Løft farverne


Colorfull Houses
Originally uploaded by Ole G.

Dette billede er taget ud af vinduet i et langsomtkørende bjergtog med endestation Ooty i Indien. Jeg var fascineret af husenes farver, men vel hjemme i Danmark kunne jeg konstatere, at de var mere sprælske i virkeligheden – eller sådan huskede jeg dem 🙂

En tur igennem Photoshop gav farverne et pift. Jeg fulgte nedenstående steps.

Continue reading »

Posted in Fototips Also tagged , |

Sort/hvid

Sort/hvid billeder er dejlige – de lever deres eget liv. De har som oftest et mere klart udtryk, hvad angår lys, skygge og form, end tilsvarende farvebilleder har.

Disse motivtyper egner sig efter min mening glimrende til sort/hvid:

  • Portræt
  • Arkitektur
  • Makrobilleder
  • Motiver i modlys
  • Vintermotiver
  • Motiver med store kontraster

Continue reading »

Posted in Fototips Also tagged , , |