Kritikere vil kunne hævde, at min fortolkning af ugens emne, farve, er skudt helt ved siden af – jeg har jo taget et billede af farver (i flertal) ;-).
Farveblyanterne placerede jeg på et stykke sort karton, som jeg havde lagt på vores havebord. Kameraet påmonteret mit makrooptik blev sat på stativ. Lyset fra den store lampe i himlen blev blødt rigtig godt op af et fint lag skyer. Jeg takker DMI og vejrguderne for forbilledligt samarbejde 🙂
Efter optagelse beskar jeg billedet til kvadratisk format i Lightroom, hvor jeg også justerede lys, skarphed m.v. Færdigt arbejde!