Tag Archives: Flash

Portrætfoto ved studielys

På workshop hos Michael Bang blev jeg introduceret til det at optage portrætfoto ved studielys. Michaels udgangspunkt var enkelt: Blænder f/11, lukkertid 1/125 sekund og så lav ISO som muligt. Du kan se nogle af resultaterne fra dagen i dette indlæg.

Men en ting er at fotografere under “kontrollerede” forhold: i et studie og under kyndig vejledning… En anden ting er selv at give sig i kast med det. Mit nyindkøbte Bowens-anlæg har nu bestået sin prøve. Vores børn og svigerdøtre stod model, mens jeg efter bedste evne instruerede dem.

Her kan du se resultaterne af vores fælles anstrengelser – klik for et større billede.

TigerdyretMorten i profilLouiseCecilie

Posted in Mine billeder Also tagged , , |

Modelfoto – en smal sag

Som jeg har skrevet i et indlæg, var jeg sammen med 7-8 andre fotografer til workshop hos Michael Bang den 3. juli. Michael introducerede os til, hvor nemt det i virkeligheden er at skyde studiefotos.

Her kan du se et lille udvalg af de billeder jeg tog i løbet af eftermiddagen. Sammen med billederne viser jeg, hvordan lyssætningen var (ud fra en rusten hukommelse ;-)). Diagrammerne med lyssætningen kan du i øvrigt eksperimentere kvit og frit med hos The Online Lightning Diagram Creator.

Modellen, Stine Fabech Larsen, var en fornøjelse af arbejde med. Hun udviste en engelagtig tålmodighed, der helt levede op til hendes udseende.

Det første billede er taget med Stine belyst forfra. Stine stod med kroppen lidt på skrå og kigge lidt til venstre lige ind i kameraet.

Stine belyst forfra, optaget forfra

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Næste billede kigge Stine samme vej som på det først. Blot ikke ind i kameraet, men ligeud mod lyset. Det er egentlig et interessant billede med den mørke baggrund. Blot skal jeg her eksperimentere lidt med lyset i modellens øjne: Jeg synes, det er lidt for markant.

Stine belyst forfra, optaget fra siden

 

 

 

 

 

 

 

 

Så går vi videre til et lidt vindblæst billede af Stine, hvor hun bliver belyst skråt forfra.

Stine belyst skråt forfra

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Til slut vil jeg vise dig et af min favoritbilleder fra dagen. Her er Stine som i det første billede belyst og optaget forfraforfra. Men bag hende stor en flash, der giver den udkridtede baggrund. Bedøm selv…

Kraftigt baglys

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jeg vil meget gerne høre din bedømmelse af mine billeder 🙂

Posted in Mine billeder Also tagged , |

Modlys er ikke din fjende

Morgenlys over Gardasøen

Mange fritidsfotografer tager konsekvent ikke billeder i modlys. Og det er egentlig synd, for du kan få nogle ret spændende effekter ud af det.

Når du fotograferer i modlys, er der blot nogle ting, du skal være opmærksom på. Dit billede kan blive en smule blodfattigt, hvad angår farver. Modlyset er med til at nedsætte farvemætningen. Du vil også opleve nogle billeder med ringe kontrast.

Modlys ved Gardasøen

Med modlysbilleder kan du opnår nogle ret lækre effekter, hvor motiverne i forgrunden fremstår som silhuetter.

Advarsel! Du skal iøvrigt passe på ikke at kigge direkte op i solen – og særligt gennem dit kamera, der fungerer som et fint forstørrelsesglas. Du kan få varige skader på øjnene!

Herunder kommer jeg ind på nogle praktiske tips, jeg bruger, når jeg skyder i modlys.

Overeksponer en smule

Din lysmåler vil prøve at “snyde” dig, når du skyder i modlys. Kameraet er jo blot en computer, der ikke kan se, at der SKAL være meget lys. Kameraet vil derfor tænke “Whau, der er meget lys, jeg må hellere blænde ned”. Du kan altså med fordel overeksponere +1-1,5 EV for at bevare detaljerne i skyggerne.

Brug modlysblænde

Jeg ved ikke, hvordan du har det med modlysblænden, men min sidder stort set altid på. Uanset om solen skinner eller ej. For det første beskytter den mit optik mod slag, for det andet skal jeg jo ikke lede efter den, når den sidder på kameraet og for det tredje…. ja, så skinner solen jo fra tid til anden 😉

Hvis du ikke allerede har forsynet dit glas med modlysblænde, når du skal til at tage billeder i modlys, så er det på høje tid. Modlysblænden har samme funktion, som når du skygger for solen med hånden. Den modvirker falsk lys i form af farvede lyspletter (lens flares).

Brug din flash

Hvis du bruger din flash, kan du opbløde de hårde skygger i forgrunden af dit billede. Du behøver ikke lade flashen udlade lys med fuld styrke. Prøv dig frem, men du kan sagtens blænde flashen ned -2-3 EV. Ved at bruge flash kan du øge både kontrast og farvemætning.

Optag i RAW

Hvis du overhovedet har mulighed for det, bør du optage modlysbilleder i RAW-format. Det vil give dig mulighed for bagefter at redde detaljer, der ellers ville gå tabt. Det hænger sammen med, at RAW-formater i forhold til et konverteret billede (JPG) spænder over et større toneområde. I giver brugen af RAW fremfor JPG dig” rådighed” over 1,5 EV. Hvis du vil læse mere om teknikken bag RAW-formatet, kan jeg anbefale denne artikel.

Posted in Fototips, Mine billeder Also tagged , , |