Tag Archives: Flickr

Grupper på Flickr

flickr-logoEn del af mine billeder (jeg ynder at tænke på dem som de bedste 🙂 ) kan du finde på billedsiden Flickr. Her har du et link til min photostream. Jeg har tilmeldt mig en del grupper, og her får du et lille udpluk af dem, jeg oftest besøger og poster billeder til:

Hvilke grupper besøger du og poster du billeder til på Flickr?

Posted in Fototips Also tagged |

Billeder på min blog

Når jeg har vist billeder på min blog, har jeg hidtil linket til billeder i min photostream på Flickr. Det har været så enkelt kun at skulle have sine billeder liggende ét sted.

Men det har irriteret mig, at hver gang jeg har opdateret fx keywords på mine billeder på Flickr via Lightroom – puf, så døde linket på min blog. Ganske vist bruger jeg Broken Link Checker for WordPress, men det er et pokkers – og unødigt – besvær at rette døde links.

Nu arbejder jeg ad to omgange: dels eksporterer jeg billeder fra Lightroom, som jeg henter ind på min blog, og dels lægger jeg billeder fra Lightroom direkte på Flickr.

Hvor ligger de billeder, du viser på din blog?

Posted in Ikke kategoriseret Also tagged , , |

Fra Lightroom til Flickr med 2 klik

Udstiller du dine billeder? Det gør jeg – på Flickr… Jeg synes egentlig, det er spændende at vise mine billeder frem i det forum og naturligvis at kigge på andres billeder. Jeg har også med stor flid brugt Flickr, når jeg har lagt indlæg på denne blog. I dette indlæg kan du læse om, hvor enkelt det er at få dine billeder fra Lightroom til Flickr.

Opsætning

Start med at lægge vejen ind forbi Publish Services. Her kan du udover Flickr finde Facebook og SmugMug.

Klik nu på Set Up… ud for Flickr og klik på knappen “Log In”. Lightroom fortæller dig nu, at du vil blive sendt et smut forbi Flickr.com for at logge ind. Tilbage i Lightroom skal du Klikke på knappen “Done”.

Klik på knappen Next under teksten om, at “du med vilje kommer” fra Lightroom. Herefter skal du klikke på “OK, I’LL AUTHORIZE IT” for at slutte log in på Flickr.

Nu har du sådan set sat Lightroom op, så du kan smide billeder på Flickr.

Du har nu mulighed for at tilpasse forskellige indstillinger:

  • Flickr Title – Her kan du angive, hvilken titel dine billeder skal have på Flickr.
  • File Naming – Bestemmer navngivningen på dine billeder.
  • File Settings – Indstil størrelsen på dine billeder. Enten via en maksimal størrelse i kilobytes eller via JPG-kvalitet.
  • Image Sizing – Bestemmer størrelsen på billederne i pixels. Standardindstillingen er ikke at ændre på størrelsen. Du kan så vælge at ændre størrelsen på kombinationer af bredde og højde eller angive opløsning i megapixels. Endelig kan du angive, at du ikke vil forstørre billedet – en fornuftig indstilling, hvis du tager billeder med kamera med ringe opløsning J.
  • Output Sharpening – Standardindstillingen er en standardjustering af skarphed til skærm. Du kan også vælge skarphed til mat eller glittet papir. Med Amout (Low, Standard og High) vælger du, hvor hårdt skarpheden skal tage fat.
  • Metadata – Du har to indstillingsmuligheder: 1) Minimize Embedded Metadata inkluderer kun metadata om copyright og 2) Write Keywords As Lightroom Hierarchy, der eksporterer dine nøgleords hierarki.
  • Watermarking – Her bestemmer du, om du vil have et vandmærke i dine billeder.
  • Privacy and Safety – I dette afsnit indstiller du, hvem på Flickr, der må se dine billeder.

Jeg har ikke fundet anledning til at bruge noget som helst andet end standardindstillingerne.

Publicer billeder

Opsætning skal du kun igennem én gang – herefter bliver det legende let.

  1. Marker de billeder, du vil lægge op på Flickr og træk dem over i den nye collection (ja, du har faktisk lige oprettet en collection).
  2. Klik på knappen “Publish” – og dine billeder er nu på vej til Flickr.

–oo0oo–

Du kan finde oversigt over de genvejstaster, jeg oftest bruger på denne side.

Posted in Lightroom Also tagged |