Tag Archives: Forår

Bregne på spring

Vores have er ikke stor, men den kræver alligevel en del arbejde, når foråret melder sig. I dag lagde jeg nogle timer, hvor jeg blandt andet kæmpede med skvalderkål. Men jeg lagde også mærke til den ene af vores bregner, der nærmest lå på spring – klar til at springe ud.

Formen på bregnen kombineret med det indfaldende lys fra den nedgående sol betog mig i sådan en grad, at jeg simpelthen måtte hive mit kamera påmonteret makrooptik frem fra tasken og op på stativ.

Bregne (f/20; 1/25 sek.; ISO 400; 105 mm)

Bregne (f/20; 1/25 sek.; ISO 400; 105 mm)

Posted in Mine billeder Also tagged , , , |

Søndagstur rundt om Vallø Slot

I går var Pia og jeg ude og nyde det gode vejr. Turen gik til Vallø Slot, hvor vi gik en dejlig tur i noget, der kunne minde om forår. Her er et par indtryk fra turen. Billederne er efterbehandlet i Lightroom, hvor jeg også har konverteret til sort/hvid.

Skovsti (f/8; 1/40 sek.; ISO 100; 85 mm)

Skovsti (f/8; 1/40 sek.; ISO 100; 85 mm)

Vallø Slot (f/8; 1/160 sek.; ISO 100; 35 mm)

Vallø Slot (f/8; 1/160 sek.; ISO 100; 35 mm)

Kuskehuset (f/8; 1/200 sek.; ISO 100; 68 mm)

Kuskehuset (f/8; 1/200 sek.; ISO 100; 68 mm)

Posted in Mine billeder Also tagged , , |

En hyldest til foråret

Solen har rigtig fejret 1. marts i dag – og dermed forårets komme. Og her er så min hyldest til foråret.

Jeg fandt et par vintergækker i haven og “plantede” den i en lille vase med sand. Baggrunden eksperimenterede jeg med, men jeg fandt, at sort karton bedst fremhævede planten. Nederst på siden kan du se min opstilling.

Lad foråret starte nu og blive varmt og holde længe 🙂

Vintergæk (Galanthus nivalis)

Vintergæk (Galanthus nivalis)

 

Opsætning

Opstilling

 

Posted in Mine billeder Also tagged , |

Foråret lader vente på sig

Hvis eller Ekstrabladet.dk citeter DMI korrekt, skal vi vente lidt tid endnu, før vi kan støve forårsfornemmelserne af. Her til eftermiddag brugte jeg lidt tid på at tage billeder af nogle af de forårsbebudere, der pryder vores stue. Det smager da lidt af forår 🙂

Billederne er optaget med kameraet på stativ og ved det noget fesne dagslys, der kom ind gennem vores sydvendte vinduer (mon ruderne skal pudses?).

Vibeæg (Fritillaria meleagris)

Vibeæg (Fritillaria meleagris) – f/14, 4 sek., ISO 100, 105 mm

Påskelilje (Narcissus pseudonarcissus)

Påskelilje (Narcissus pseudonarcissus) – f/14, 1,6 sek., ISO 100, 105 mm

Posted in Mine billeder Also tagged , , |

Projekt 52, uge 12: Lille sommerfugl…

Et af de stensikre forårstegn er udklækning af sommerfuglelarver. De vover sig næppe ud, med mindre foråret er garanteret 😉

Da vi kom hjem fra en uges ferie i Sønderjylland, sad der to af disse dejlige sommerfugle på gangstien uden for vores hus. Jeg puffede dem blidt ind til siden, så deres liv ikke skulle blive unødig kort. Men først knipsede jeg et par billeder med mit 105 mm makrooptik – her er et af dem.

Lille sommerfugl...

Posted in Projekt 52 Also tagged , |