Tag Archives: Fotografer

HDR – min nyeste passion

HDR (high dynamic range) har længe fascineret mig. Jeg har særligt haft et godt øje til det arbejde, som Trey Ratcliff præsenterer bl.a. via sin blog Stuck In Customs, hvor du også kan finde en del tutorials om HDR.

Her er mit første HDR-billede – kommentarer er yderst velkomne.

Morgen ved stranden

 

Jeg har omsider anskaffet mig Photomatix Pro, der angiveligt er state of the art-værktøjet inden for HDR. Det er nemt at arbejde med – det baserer sig på en række skydere lige som i Lightroom. Du kan eksportere dine billeder fra Lightroom til Photomatix Pro, arbejdet med billedet og returnere det færdige HDR tilbage til Lightroom. Du kan hente en prøveversion af Photomatix Pro her.

Et alternativ til Photomatix Pro er et plug-in til Lightroom, LR/Enfuse. Her har du også et par skydere, du kan justere med, men du får ikke resultatet af dine justeringer at se, før billedet er færdigbehandlet. Det virker ikke særlig brugervenligt. Heldigvis er det donation-ware, så jeg gav kun 2 GBP for det 😉

Posted in Mine billeder Also tagged , , , , , , , |

Boganmeldelse: Composition

 

ShowCover.aspxMed undertitlen “From Snapshots to Great Shots” har naturfotografen Laurie Excell udgivet bogen Composition. Som medforfattere har hun John Batdorff, David Brommer, Rick Rickman og Steve Simon. De tegner sig for hver deres kapitel.

Kapitel 1 handler kort fortalt om grej. Kapitlet er inde på teknikaliteter som fx vinkler på de forskellige brændvidder, filtre, modlysblænder, flash og stativer. Umiddelbart har det ikke meget med komposition at gøre, men kapitlet dækker selvfølgelig nogle forudsætninger for at få et billede i kassen.

Det er interessant nok, hvis man er teknisk interesseret, eller har en grej-fetishist i maven – ellers er der nogle knald gode billeder at sluge 😉

Generelt synes jeg kapitlet fokuserer for meget på det grej, en professionel naturfotograf bruger i sit arbejde. Tag det som et udtryk for reel kritik af kapitlet, eller som ren og skær misundelse: Du vælger 🙂

Kapitel 2 handler om eksponeringstrekanten, dybdeskarphed og lukkertider. Kort sagt: En repetition af det fotografiske håndværk. Godt at have ved hånden, men i relation til komposition vil jeg mene, at afsnittet er overflødigt.

Kapitel 3 taget fat om lysets kvalitet og kvantitet. Nu er vi på rette vej: Hvor kraftigt er lyset, hvilken farve har det, hvilken retning kommer det i. Alt sammen koblet med gode eksempler.

Nu starter morskaben. Kapitlerne herefter har alle i en eller anden forstand noget med komposition at gøre. Spændende fra linjer over farver, sort/hvid til traditionelle kompositionsbegreber. Hvert afsnit er fulgt op af nogle praktiske øvelser, du kan give dig i kast med.

Øvelserne bliver yderst relevante jo længere, du kommer ind i bogen. Som eksempel er øvelsen efter kapitel 1 at udarbejde en oversigt over sit grej. Sundt nok, men i forbindelse med en snak om komposition? Njarh, vel?

Alt i alt en OK bog med gode billeder til understøttelse af en letlæselig engelsk tekst. Og øvelserne bliver som sagt mere relevante.

Jeg giver bogen 3 ud af 5 mulige blændetrin.

Bogen er udkommet på forlaget Peachpit Press under ISBN 978-0-321-74132-5. Jeg købte mit eksemplar her.

Posted in Nyheder Also tagged , , , , , , , , |

Boganmeldelse: Photographic Composition

Richard D. Zakia og David A. Page har sammen udgivet bogen Photographic Composition med undertitlen “A Visual Guide”.

Helt overordnet er bogen delt op i tre sektioner: Før optagelse, Optagelse og Efter optagelse. Hver sektion er igen opdelt i et antal kapitler, hvor tyngden passende ligger på sektionen Optagelse.

Umiddelbart virker bogen som noget af en mursten på 283 sider. Men når du først dykker ned i billederne og Zakias og Pages tekster kommer du hurtigt frem over stepperne. Jeg oplevede mange aha-oplevelser – og særligt fornemmelsen af allerede at anvende nogle af de beskrevne kompositoriske principper.

Bogen er skrevet på et letlæseligt engelsk med fokus på det væsentlige: Billeder. Og billeder kan vi jo alle se på 😉 Billederne i bogen stammer dels fra forfatternes egne hænder og dels fra andre fotografer. Det giver en variation i billedmaterialet, der øger bogens troværdighed i formidling af viden om komposition.

Jeg synes især, at forfatternes brug af historiske fotografer som fx William Henry Jackson, Nadar og Imogen Cunningham og de gamle malere som fx Vermeer og Rembrandt giver bogen et tidløst tilsnit fremfor blot at fremhæve tidens trends.

Efter hvert kapitel er der et afsnit med øvelser. Som oftest er øvelserne to-delte så du både skal kigge og reflektere men også selv ud at skyde med dit kamera.

Med bogen i hånden lærer du om de kompositoriske principper: Hvordan du bruger dem – og ikke mindst – hvordan du med fordel kan bryde dem.

Jeg giver bogen 4 ud af 5 mulige blændetrin.

Bogen er udkommet på forlaget Focal Press under ISBN 978-0-240-81507-7

Posted in Nyheder Also tagged , , , , |

Light It, Shoot It, Retouch It

Light It, Shoot It, Retouch It: Learn Step by Step How to Go from Empty Studio to Finished ImageScott Kelby udkommer i disse dage med sin seneste udgivelse “Light It, Shoot It, Retouch It“. Jeg har netop forudbestilt bogen hos Amazon og står nu og hopper i vandpytten: Kom nu med den bog!

Når den er i hus, og jeg har haft lejlighed til at fordybe mig i den, skal jeg lade et par ord falde om indholdet 🙂

Posted in Nyheder Also tagged , |

Workshop hos Michael Bang

Søndag den 3. juli deltog jeg sammen med 7-8 andre ivrige fotografer i workshop hos Michael Bang. Workshoppen havde to hovedtemaer: 1) Udfordringer ved at etablere sig som fotograf og 2) Lyssætning på en model i studie og efterfølgende fotografering.

Under punkt 1 kom vi ind på mange spændende emner. Michael betonede fra starten, at han agtede at svare på alle vores spørgsmål. Der var ingen ømtålelige emner – alle spørgsmål blev beredvilligt besvaret. Selv spørgsmål, som jeg forventede ville blive besvaret med “forretningshemmlighedssvaret”. Stor ros til Michael for beredvilligt at øse ud af sin store viden.

[Opdatering 12/7 2011]

Her vil jeg nævne nogle af de emner, Michael kom ind på under sin workshop:

  • Hvis du skal arbejde intenst med fotografering, må du erkende dine begrænsninger. Udliciter opgaver, du ikke er gode til eller synes er spændende. Det kunne fx være fritlægning af produktbilleder.
  • Skriv løbende dine idéer ned til shoots. Og skriv idéerne ned straks de popper op på din lystavle – sekundet efter kan de være væk.
  • Opbyg en papirbaseret portofolie i A3-størrelse. Billeder på papir præsenterer sig bedre end billeder på en skærm.
  • Når du lægger billeder på din hjemmeside, bør du nøjes med ét billede fra hvert shoot. på den måde opnår du alsidighed.

[Opdatering slut]

Jeg har helt bestemt fået mere lyst til at udforske hvervet som fotograf.

Arbejde med studielys var langt mere enkelt, end jeg troede. Michael havde hyret Stine Fabech Larsen som model. En dejlig, ligefrem pige at arbejde sammen med. Under Michaels kyndige vejledning fik vi lejlighed til at prøve forskellige lyssætninger af. Når jeg har fået bearbejdet mine billeder, vil jeg bringe et indlæg med mine første modelskud 🙂

Fotograf, assistent og model på arbejde

Tak til Michael Bang og hans crue og de øvrige deltagere for en fotooplevelse lidt ud over det sædvanlige.

Posted in Fototips Also tagged , , , , |

High Speed Photography (HSP)

I denne artikel fortæller Tybjerg Tekst & Foto om, hvordan du kan optage billeder af et projektil affyret fra et gevær ind i fx en fyldt vandballon, et æg eller lignende. Udfordringerne er mange, men resultaterne taler for sig selv. Læs selv og blev forbløffet 🙂

Posted in Fototips

Verdens største indendørs foto

Jeg faldt lige over en artikel på digitalfotoonline.dk.

denne side kan du finde et billede med en opløsning på 40 gigapixels! Til sammenligning tager mit kamera billeder med en opløsning på 16 megapixels. Ikke dårligt, synes jeg selv 😉

Fotografen Jeffrey Martin har sammensat billedet af 2.947 billeder optaget med et Canon 550D. Under optagelsen har han brugt en særlig robot, der sørger for, at kameraet flytter sig en smule mellem hver optagelse.

Jeffrey Martin brugte 5 dage på optagelserne og næsten lige så lang tid bagefter på at sammensætte billederne til ét gigantisk, interaktivt billede. Siden er absolut et besøg værd.

Posted in Ikke kategoriseret

400 billeder af Ansel Adams

Ansel Adams, 1902-1984

Så kom den endelig dumpende med posten: Ansel Adams 400 Photographs. Og efter at have bladret lidt i den, må jeg sige, at jeg er imponeret. Jeg kendte lidt til hans billeder fra internet, men for pokker et skarpt øje, den mand må have haft.

Hvis du har været på vestkysten af USA, vil du kunne kende nogle af hans motiver. Hans sort/hvide billeder fra fx Yosemite er beundringsværdige – det er næsten som at være der selv.

Ansel Adams fotograferede med et 8″ kamera, og jeg er ikke misundelig over at skulle slæbe rundt på sådan et monstrum. Adams har en gang udtalt, at den vigtigste fotografiske komponent er de 30 cm bag kameraet. Så selv med vores moderne udstyr burde det være muligt at genskabe bare en smule af Ansel Adams’ fantstiske udtryk.
Continue reading »

Posted in Ikke kategoriseret Also tagged , , , |

Rodney Lough Jr.

I 2009 var Pia og jeg på ferie i USA og her havde vi to overnatninger i San Francisco. En dejlig by med masser af kontraster, masser af liv, masser at kigge på – lige noget for os. Selvfølgelig måtte vi også besøge Pier 39. Et sted flittigt besøgt af turister som os. Her så, lugtede og hørte vi naturligvis de kendte søløver.

Søløver ved Pier 39, San Francisco

En af de store overraskelser på vores tre ugers ferie i USA åbenbarede sig ved Pier 39: Rodney Lough Jr. Han er naturfotograf og er kendt for sine pragtfulde farver, enestående dybdeskarphed og uovertrufne komposition. Og sikke nogle resultater han leverer.
Han skyder med et kamera, der bruger storfilmsformatet 8×10 tommer. Det er noget af en rejsekammerat, han har valgt, men resultaterne taler for sig selv. Billedet her er venligst lånt fra fotografens hjemmeside.


Rodney Lough Jr.


Lad dig imponere – besøg Rodney Lough Jr’s hjemmeside på http://www.rodneyloughjr.com/. Jeg kan også varmt anbefale hans bog “Beyond The Trail”.

Posted in Mine billeder Also tagged , , , , |