Tag Archives: Fyns Hoved

Fyns Hoved – et besøg værd

Denne weekend tilbragte vi på Fyn sammen med Jette og Leif. Pia og Jette var til messe i Odense Congress Center. Efter sigende var der læ for vejret J.

Leif og jeg tog et smut op til Hindsholm – en halvø NØ for Odense. På toppen af Hindsholm ligger Fyns Hoved. Det er et fredet område, og der er meget smukt. Vi vandrede rundt et par timer i det ustadige vejr. En dejlig tur. Jeg kan absolut anbefale en tur til Fyns Hoved, hvis du alligevel er på disse kanter.

Vi så en enkelt sæl plaske rundt nær kysten. Digesvalerne var travlt beskæftiget med at fange insekter. Utroligt, at de ikke støder sammen i luften…

På trods af det disede vejr kunne vi se Samsø og den nordlige kyststrækning af Fyn – inkl. Æbleø. Jylland og Sjælland (Røsnæs) kunne vi blot se som svage aftegninger mod horisonten. Jo Danmark er i virkeligheden et meget lille land J.

Her kan du se et lille indtryk for vores tur på Fyns Hoved.

DSC4564.jpgDSC4581.jpgDSC4586.jpgDSC4587.jpg

 

Posted in Mine billeder Also tagged , , , , |