Tag Archives: Gadeliv

Projekt 52, uge 19: Mennesker

Min idé med ugens tema, mennesker, var at vise mennesker i bevægelse. Men, men, men… endnu engang var jeg kommet hjemmefra uden stativ, og jeg må bare erkende, at en mur at støtte sig op ad ikke er nok, når lukkertiden er ned på 1/5 sekund. Jeg valgte at gøre dette billede til mit bud på ugens tema. Billedet er optaget på Købmagergade, hvor gadeorkestret trak tilskuere til. Jeg har brugt et lavt optagestandpunkt for at gøre belægningsstenene til en del af billedets forgrund.

Musikalske Mennesker (f/6,3, 1/80 sek.; ISO 50, 24 mm)

Musikalske Mennesker (f/6,3, 1/80 sek.; ISO 50, 24 mm)

Billedet har fået justeret lys og tone en anelse i Lightroom, mens konvertering og bruntoning har fundet sted i Perfect Photo Studio 8.

Her er et eksempel på den idé, jeg oprindeligt arbejdere med. Som du kan se, er billedet en kende uskarpt.

Københavns Hovedbanegård (f/8; 1/5 sek.; ISO 100; 36 mm)

Københavns Hovedbanegård (f/8; 1/5 sek.; ISO 100; 36 mm)

Posted in Mine billeder, Projekt 52 Also tagged , , , , , , |

TorvehallerneKBH

Lørdag den 2. september 2011 åbnede TorvehallerneKBH. To søjlebårne torvehaller skal danne rammen om livlig handel med friske fødevarer og dejlige lækkerier.

I går var vi lige et smut forbi for at se på herlighederne – at indsuge atmosfæren. Og det er da et rart sted. Selv om det var en kedelig, vindomsust onsdag eftermiddag, var der alligevel en del mennesker til stede.

Udbuddet af fødevarer er ikke imponerende, men der er da alt for enhver smag: slagtervarer, alt fra havet, grønt, chokolade, charcuteri, blomster og kunsthåndværk – for ikke at nævne whiskey, armagnac, rom og grappa 🙂

Her ser du min indtryk fra Torvehallerne. Alle billeder er taget gennem mit Nikon AF-S DX NIKKOR 35mm f/1.8G påmonteret mit Nikon D7000.

GrøntTil digFristelserSmag og behagSlagteren

Posted in Mine billeder Also tagged , , |