Vores have er ikke stor, men den kræver alligevel en del arbejde, når foråret melder sig. I dag lagde jeg nogle timer, hvor jeg blandt andet kæmpede med skvalderkål. Men jeg lagde også mærke til den ene af vores bregner, der nærmest lå på spring – klar til at springe ud.
Formen på bregnen kombineret med det indfaldende lys fra den nedgående sol betog mig i sådan en grad, at jeg simpelthen måtte hive mit kamera påmonteret makrooptik frem fra tasken og op på stativ.