Tag Archives: Honningbi

Projekt 52, uge 38: På arbejde

På arbejde

Du kender det sikkert selv: En doven søndag, solen skinner, du føler det krible for at tage billeder, men magter ikke at pakke grejet og tage ud i den store verden… Sådan en dag har jeg.

Det blev altså til en lille tur ud i vores meget lille have. Efter en del skud endte jeg med denne vinderbi. En honningbi, der suger til sig fra en solhat.

Billedet er beskåret en smule i Lightroom og er blevet justeret for højlys i bladene og for lille kontrast. Og så har jeg selvfølgelig tilføjet skarphed. Desuden har jeg lukket hjørnerne i billedet med vignettering for at fremhæve hovedmotivet.

Her ser du lidt nørdeinfo om billedet 😉

EXIF Værdi
Blænde f/10,0
Lukkertid 1/500 sekund
ISO 400
Brændvidde 105 mm
Eksponeringsprogram Blændeprioriteret
Lysmåling Matrix
Flash Ikke affyret
Kamera Nikon D7000
Optik Nikon 105mm f/2.8G AF-S VR Micro NIKKOR

Tak fordi, du kiggede med – ha’ en dejlig søndag 🙂

Posted in Mine billeder, Projekt 52 Also tagged , |