Tag Archives: København

Projekt 52, uge 19: Mennesker

Min idé med ugens tema, mennesker, var at vise mennesker i bevægelse. Men, men, men… endnu engang var jeg kommet hjemmefra uden stativ, og jeg må bare erkende, at en mur at støtte sig op ad ikke er nok, når lukkertiden er ned på 1/5 sekund. Jeg valgte at gøre dette billede til mit bud på ugens tema. Billedet er optaget på Købmagergade, hvor gadeorkestret trak tilskuere til. Jeg har brugt et lavt optagestandpunkt for at gøre belægningsstenene til en del af billedets forgrund.

Musikalske Mennesker (f/6,3, 1/80 sek.; ISO 50, 24 mm)

Musikalske Mennesker (f/6,3, 1/80 sek.; ISO 50, 24 mm)

Billedet har fået justeret lys og tone en anelse i Lightroom, mens konvertering og bruntoning har fundet sted i Perfect Photo Studio 8.

Her er et eksempel på den idé, jeg oprindeligt arbejdere med. Som du kan se, er billedet en kende uskarpt.

Københavns Hovedbanegård (f/8; 1/5 sek.; ISO 100; 36 mm)

Københavns Hovedbanegård (f/8; 1/5 sek.; ISO 100; 36 mm)

Posted in Mine billeder, Projekt 52 Also tagged , , , , , , |

En kliché: Morgenrøden over København

Normalt er jeg ikke meget for klichéer, men her til morgen valgte naturen at sætte blus på farverne. Så jeg iler med at bringe en kliché: Morgenrøden over København.

Morgenrøden over København (f/7,1, /15 sek.; ISO 00, 9,7 mm; ~45 mm)

Morgenrøden over København (f/7,1, /15 sek.; ISO 00, 9,7 mm; ~45 mm)

Billedet er optaget ud gennem et åbent vindue i 1. sals højde. Det er optaget med mit taskekamera: Nikon Coolpix P7100.

Posted in Mine billeder Also tagged , , |

Mønstre i København

Pia og jeg tilbragte eftermiddagen i København. Vi gik en tur i det skønne solskinsvejr, spiste sushi i Torvehallerne og bagefter Paradis Is. SKøn eftermiddag – tak for det, Bella <3.

Undervejs blev jeg inspireret til at knipse et par billeder. Og hvilket kamera er det nu lige, der er det bedste? Det du har med dig. Billederne herunder blev skudt med min iPhone. Giv gerne et bud på, hvor billederne er taget 😉

Næste gang, jeg får denne ubændige trang til at skyde sådanne billeder, skal jeg bare lige huske et “ordentligt” kamera, et stativ og en trådudløser.

Mønstre

Mønstre

Flere mønstre

Flere mønstre

Posted in Mine billeder Also tagged , , |

Ørestad Plejecenter i Ørestad ved Kalvebod Fælled

[Opdateret 23. september 2012 kl. 2115]

Tak til Niels M. Knudsen for at korrekse navnet på bygning. Det er ikke 8TALLET, men derimod Ørestad Plejecenter i Ørestad ved Kalvebod Fælled.

[Opdatering slut]

Ikke langt fra Københavns centrum ligger et nybyggeri, hvor jeg fandt 8TALLET i Ørestad ved Kalvebod Fælled. Et af Danmarks største boligbyggerier. Og så er det temmelig moderne. Prøv lige at se de her altaner… Det giver en anderledes og meget dynamisk facade på bygningerne.

Forskellig udsigt

Teknik

Billedet er optaget den 20. september 2012 på en foto walk sammen med gode venner. Du kan se flere billeder fra turen på denne side (Flickr).

I lightroom har jeg rettet lidt skæve linjer og leget lidt med en preset fra onOne, der hedder Vintage-Retro Warm. Det er nu meget sjovt at se, hvad de forskellige presets gør ved et billede 😉

Her følger lidt Exif-data:

  • Blænde f/8
  • Lukkertid /100 sekund
  • Brændvidde 135 mm (DX)
Posted in Mine billeder Also tagged , , |

Ørstedsparken

I går fandt mine fødder vej til åndehullet Ørstedsparken i hjertet af København (læs mere om parken på Wikipedia). Her fandt jeg søen og i det hele taget atmosfæren dejligt befriende i forhold til turistmylderet i Københavns gader.

Jeg skød en stribe billeder, som via Photomatix Pro blev til disse to HDR-billeder. Lad mig høre din mening: Er HDR-effekten for meget, for lidt eller tilpas?

Søen i Ørstedsparken

Hosta i forgrunden for søen i Ørstedsparken

Begge billeder er skudt håndholdt ved en brændvidde på 18 mm (DX). Jeg valgte at sætte blænden til f/8 for maksimal skarphed i billedet. Lukkertiden varierede, da jeg skød bracketing.

Posted in Mine billeder Also tagged , , |

Kansas City Stompers ved Nyhavn

Copenhagen Jazz Festival 2012 er blevet skudt i gang. I går så vi blandt andet Kansas City Stompers, der trykkede den af ved ankeret på Nyhavn. Der var en dejlig atmosfære med skøn, svingende jazz. Her er en stribe skud fra koncerten.

Kansas City Stompers ft. Jesper Lohmann

Jesper Lohmann

Nikolai Bøgelund, trækbasun

Tilskuer

Niels Abild, klarinet (orkesterleder)

Kansas City Stompers ft. Miriam

Niels Stuart, tenorsax

Ove Larsen, trompet

Posted in Mine billeder Also tagged , , , , |

Photowalk i København

I går var jeg på photowalk i København – nærmere betegnet på mini foto maraton. Det var en dejlig tur med glimrende vejr. Vi fik stillet tre emner i løbet af tre timer: Tid, Kig op og Sommer.

Her kan du se nogle af de billeder, jeg fik knipset undervejs.

_DSC9319.jpg_DSC9322.jpg_DSC9325.jpg_DSC9330.jpg_DSC9341.jpg_DSC9343.jpg_DSC9364.jpg_DSC9373.jpg_DSC9375.jpg_DSC9388.jpg_DSC9390.jpg_DSC9391.jpg_DSC9393.jpg_DSC9407.jpg_DSC9412.jpg

 

Posted in Mine billeder Also tagged |

Projekt 52, uge 17: Miljø

Denne uges billede i Projekt 52-serien stammer fra en photo walk i indre København. Billedet er taget ind gennem porten til restaurant Il Dona i Magstræde 12. Til billedet er anvendt tre billeder mikset i Photomatix Pro. Billederne er optaget gennem et 35 mm optik ved f/3,5.

Il Dona, Magstræde

Posted in Ikke kategoriseret Also tagged , , , |

Gadefoto

For mig er det altså stadig en grænseoverskridende handling at bede vildtfremmede mennesker om lov til at tage et billede af dem. Men omvendt er jeg sikker på, at øvelse gør mester. Således spurgte jeg et par unge piger i tirsdags om jeg måtte tage et billede af dem. De svarede uden tøven “Ja, selvfølgelig”. Og så knipsede jeg et par billeder – og voksede et par centimeter i min egen selvopfattelse 🙂

Gadefoto

Hvordan har du det med at fotografere fremmede mennesker på gaden?

Posted in Mine billeder Also tagged |

Rotunde

Et nyligt besøg i Københavns Politigård (via hovedindgangen) gav masser af dejlige motiver. Det er et imponerende bygningsværk lige i centrum af landets hovedstad. Dette billede er taget med en brændvidde på 10 mm og er stykket sammen i Photomatix for at opnå lidt HDR-effekt.

Politigården

Jeg er godt tilfreds med billedet – med antennerne på taget som eneste undtagelse. Hvad synes du?

Tak fordi, du læste med 🙂

Posted in Mine billeder Also tagged , , , |

Projekt 52, uge 11: Spindel

Axelborg

Ugens billede er taget i foyeren i Axelborg midt i København. Billedet er taget med kamera på stativ og med optikket pegende lige op i luften. En lille udfordring var, at mit optik (Nikon 18-200 mm) “klappede” sammen, når kameraet lå på ryggen – så der er tale om en håndunderstøttet stativoptagelse 😉

Posted in Projekt 52 Also tagged , |

Projekt 52, uge 8: From Russia With Love

Mens jeg var på fotoopgave hos Cardif Forsikring i Bredgade, havde jeg en glimrende udsigt til den Russiske Kirke, der ligger lige på den anden side af gaden.

Den Russisk Ortodokse Skt. Aleksander Nevskij Kirke

Kirken gør ikke meget væsen af sig, men tårnet er meget smukt og så typisk russisk, at man næsten fik trang til at glas vodka 🙂

Posted in Projekt 52 Also tagged , , |

Hallo!

Forleden stod jeg på Vesterport og ventede på et tog. Så slog det mig lige: Hvem pokker bruger de her telefonautomater nu om stunder, hvor selv den mest forhutlede hjemløse har en mobiltelefon?

20120224-073059.jpg

Posted in Mine billeder Also tagged |

Morgen på kajen

Forleden brugte jeg lidt tid før arbejde på at skyde det blide morgenlys, der på malerisk vis faldt over Kalvebod Brygge. Her er et eksempel, der taget afsæt i tre billeder, som jeg har haft igennem Photomatix.

Morgenlys 1

De næste par dage vil jeg lægge billeder op fra min morgentur og min eftermiddagstur på kajen. Giv gerne lyd fra dig med din mening om billederne 🙂

Posted in Mine billeder Also tagged , , , |

Skræl farver af i Lightroom

I sidste uge var det temmelig tåget i København. Farverne har det svært i tåge – de har svært ved at trænge igennem, med mindre de er tæt på kameraet. I disse to billeder har jeg valgt at bringe fokus på de røde farver. Alle øvrige farver har jeg skrællet af i Lightroom.

Tåge over Københavns Havn

 

Lav Tåge

Effekten med fokus på den røde farve har jeg opnået ved at skrue ned for blusset på samtlige andre farver. Knapperne til at skrue ned for farverne med finder du under Hue, Saturation og Luminance (HSL). Fold HSL ud og valg Saturation (standard). Flyt skyderne på alle andre farver end rød ned til -100. Bingo, så har du fokus på rød 😉

Hvis du anvender andre metoder til selektiv sort/hvid i Lightroom, er du velkommen til at droppe et par ord.

Tak fordi, du læste med – ha’ en go’ aften 😉

—oo0oo—

Du kan finde oversigt over de genvejstaster i Lightroom, jeg oftest bruger på denne side.

Posted in Lightroom, Mine billeder Also tagged , , , |

Indtryk fra havnefronten

Mit job giver mig en del vandreture op og ned ad havnefronten ved Kalvebod Brygge i København.

Her er et par billeder fra dagens havnevandring. Alle billeder er taget med min iPhone.

Modlys

Aller-bygningen

Ved kaj

Københavns Havn

Posted in Mine billeder Also tagged , , |