Tag Archives: Komposition

Boganmeldelse: Composition

 

ShowCover.aspxMed undertitlen “From Snapshots to Great Shots” har naturfotografen Laurie Excell udgivet bogen Composition. Som medforfattere har hun John Batdorff, David Brommer, Rick Rickman og Steve Simon. De tegner sig for hver deres kapitel.

Kapitel 1 handler kort fortalt om grej. Kapitlet er inde på teknikaliteter som fx vinkler på de forskellige brændvidder, filtre, modlysblænder, flash og stativer. Umiddelbart har det ikke meget med komposition at gøre, men kapitlet dækker selvfølgelig nogle forudsætninger for at få et billede i kassen.

Det er interessant nok, hvis man er teknisk interesseret, eller har en grej-fetishist i maven – ellers er der nogle knald gode billeder at sluge 😉

Generelt synes jeg kapitlet fokuserer for meget på det grej, en professionel naturfotograf bruger i sit arbejde. Tag det som et udtryk for reel kritik af kapitlet, eller som ren og skær misundelse: Du vælger 🙂

Kapitel 2 handler om eksponeringstrekanten, dybdeskarphed og lukkertider. Kort sagt: En repetition af det fotografiske håndværk. Godt at have ved hånden, men i relation til komposition vil jeg mene, at afsnittet er overflødigt.

Kapitel 3 taget fat om lysets kvalitet og kvantitet. Nu er vi på rette vej: Hvor kraftigt er lyset, hvilken farve har det, hvilken retning kommer det i. Alt sammen koblet med gode eksempler.

Nu starter morskaben. Kapitlerne herefter har alle i en eller anden forstand noget med komposition at gøre. Spændende fra linjer over farver, sort/hvid til traditionelle kompositionsbegreber. Hvert afsnit er fulgt op af nogle praktiske øvelser, du kan give dig i kast med.

Øvelserne bliver yderst relevante jo længere, du kommer ind i bogen. Som eksempel er øvelsen efter kapitel 1 at udarbejde en oversigt over sit grej. Sundt nok, men i forbindelse med en snak om komposition? Njarh, vel?

Alt i alt en OK bog med gode billeder til understøttelse af en letlæselig engelsk tekst. Og øvelserne bliver som sagt mere relevante.

Jeg giver bogen 3 ud af 5 mulige blændetrin.

Bogen er udkommet på forlaget Peachpit Press under ISBN 978-0-321-74132-5. Jeg købte mit eksemplar her.

Posted in Nyheder Also tagged , , , , , , , , |

Boganmeldelse: Photographic Composition

Richard D. Zakia og David A. Page har sammen udgivet bogen Photographic Composition med undertitlen “A Visual Guide”.

Helt overordnet er bogen delt op i tre sektioner: Før optagelse, Optagelse og Efter optagelse. Hver sektion er igen opdelt i et antal kapitler, hvor tyngden passende ligger på sektionen Optagelse.

Umiddelbart virker bogen som noget af en mursten på 283 sider. Men når du først dykker ned i billederne og Zakias og Pages tekster kommer du hurtigt frem over stepperne. Jeg oplevede mange aha-oplevelser – og særligt fornemmelsen af allerede at anvende nogle af de beskrevne kompositoriske principper.

Bogen er skrevet på et letlæseligt engelsk med fokus på det væsentlige: Billeder. Og billeder kan vi jo alle se på 😉 Billederne i bogen stammer dels fra forfatternes egne hænder og dels fra andre fotografer. Det giver en variation i billedmaterialet, der øger bogens troværdighed i formidling af viden om komposition.

Jeg synes især, at forfatternes brug af historiske fotografer som fx William Henry Jackson, Nadar og Imogen Cunningham og de gamle malere som fx Vermeer og Rembrandt giver bogen et tidløst tilsnit fremfor blot at fremhæve tidens trends.

Efter hvert kapitel er der et afsnit med øvelser. Som oftest er øvelserne to-delte så du både skal kigge og reflektere men også selv ud at skyde med dit kamera.

Med bogen i hånden lærer du om de kompositoriske principper: Hvordan du bruger dem – og ikke mindst – hvordan du med fordel kan bryde dem.

Jeg giver bogen 4 ud af 5 mulige blændetrin.

Bogen er udkommet på forlaget Focal Press under ISBN 978-0-240-81507-7

Posted in Nyheder Also tagged , , , , |

Indramning og gentagelser


Grave Yard View, a photo by Ole G. on Flickr.

I fredags tog Leif og jeg på hike ad Køge Å Stien. Det var en dejlig tur – vi havde masser af gode naturoplevelser. Og til sidst trætte ben 🙂

Da vi nærmede os Køge (efter små 20 km), lagde vi vejen forbi Claras Kirkegaard. Den blev indviet i 1852 af N.F.S grundtvog, der også ligger begravet på kirkegården.

Det blev ikke til mere end et par skud ved kirkegården. Begge taget gennem et “vindue”. Dette blev bedst – det andet billede var i landskabsformat, og det virkede ikke rigtigt på billedet.

Det, jeg holder mest af ved billedet, er gentagelsen af korsformen i gitteret og det hvide kors i mellemgrunden.

Tænker du også gentagelser, når du fotograferer? Jeg synes selv, det giver masser af muligheder på ellers “livløse” (ha ha) motiver.

Posted in Fototips, Mine billeder Also tagged , |

Indramning


Mosque in Xian, China, a photo by Ole G. on Flickr.

I et tidligere indlæg har jeg skrevet om indramning. Med dette billede vil jeg vise dig en komposition, der nok ikke hører til de klassiske – og så alligevel… Man kunne argumentere for diagonale linjer og selvfølgelig vandrette ditto.

Men det interessante ved billedet er efter min mening indramningen startende med de yderste stolper, over den midterste port til døren i baggrunden. Det giver billedet dybde og perspektiv.

Bruger du aktivt indramning og fremhævning af dybde i dine billeder? Og hvordan gør du?

Posted in Fototips, Mine billeder Also tagged |

Gentagelse af form


Concrete Shapes
Originally uploaded by Ole G.

Når du arbejder med kompositionen i dit billede, kan du med gentagelse af former skabe et meget effektfuldt mønster. Og mønstre kan du buge som et grafisk virkemiddel.

Så prøv næste gang, du skal ud at fotografere, at lede efter gentagelser i dine motiver. det kan være mennesker, kontraster eller som her menneskeskabte gentagelser.

Posted in Fototips, Mine billeder

Indramning skaber fokus


Les Baux de Provence
Originally uploaded by Ole G.

Har du tænkt på, hvor meget indramning af dit billede kan øge fokus på hovedmotivet? Jeg taler ikke om den ramme, du præsenterer det færdige billede i.

Nej, derimod tænker jeg på den “ramme”, du bruger som en del af billedet. Det kan være hængende grene fra et træ eller som her en mere fast ramme i form af en udskæring i en ruin.

Jagten på det perfekte motiv slutter aldrig!

Posted in Fototips, Mine billeder Also tagged |

Klassiske kompositioner

I dette indlæg kan du se eksempler på billeder komponeret efter nogle af de såkaldt klassiske kompositionsregler. Eneste undtagelse er det gyldne snit, der er beskrevet andet steds.

Urolig trekant

Rolig trekant

Cirkel

Diagonal

Lodrette linjer

Vandrette linjer

S-slyngning

Posted in Fototips, Mine billeder

Det gyldne snit

Det gyldne snit har sin oprindelse i den oldgræske kultur og har været anvendt i århundrede af de store malere. Selveste Leonardo da Vinci forskede i fænomenet og mente, at det gyldne snit ligger til grund for menneskets proportioner. Du kender sikkert Den Vetruvianske Mand. Han er da Vincis beskrivelse af menneskelige proportioner. Læg nøje mærke til, hvor cirklen skærer linjen i firkanten – det gyldne snit.

Continue reading »

Posted in Fototips, Mine billeder Also tagged |