Tag Archives: Photoshop

Fødselsdagsgaven

Gitte rundede i starten af november og er nu at finde i de voksnes rækker – endnu engang tillykke :-). Hendes børn ville gerne have taget et fællesbillede, og den var jeg da helt med på.

Udfordringen er, at de alt i alt er otte inklusive Gittes børn, papbørn, svigerbørn og barnebarn. Det er noget af en udfordring, at få dem presset sammen på de 1,35 meter, som min baggrund måler i bredden. Men taget en ad gangen og efterfølgende lagt sammen i Photoshop endte vi med dette resultat:

Familieportræt

Familieportræt

Posted in Mine billeder Also tagged , , |

Genvejstaster – er du til det?

Når jeg bruger Photoshop eller Lightroom, er jeg vild med at bruge genvejstaster – er du det? Jeg synes, at det giver et bedre og hurtigere arbejdsflow. Til tider kan du knibe med at huske, hvilke funktioner man rammer med de enkelte taster. Og når så tasterne kan kombineres med Ctrl eller Alt, bliver det meget værre. På siden Application Shortcut Mapper kan du finde hjælp til at huske genvejstasterne – eller måske opdage nye 🙂

Application Shortcut Mapper

Application Shortcut Mapper

Posted in Fototips Also tagged , |

Projekt 52, uge 11: To af en slags

Ugens emne i projekt 52 er to af en slags. Mine tanker blev hurtigt spolet ind på noget med kort og terninger, og en tanke om lidt matematisk drilleri kom hurtigt efter. Her ser du ugens billede – og giv endelig lyd fra dig, hvis du har et bud på gådens løsning 🙂

To af en slags (f/10; 1 sek.; ISO 100; 105 mm)

To af en slags (f/10; 1 sek.; ISO 100; 105 mm)

For at få billederne i kassen har jeg placeret genstandene i et lystelt og belyst ovenfra med en 75 watts krystalpære (monteret i vores lamper over spisebordet ;-)). I de første optagelser brugte jeg en blå baggrund, men skiftede snart over til en hvid med en smule struktur. Det er en almindelig hvid T-shirt, der lige har fået en tur med strygejernet. Her er et billede af min opstilling:

Opstilling

Billederne er først behandlet i Lightroom og derefter eksporteret til Photoshop, hvor jeg har samlet dem til en collage.

Posted in Projekt 52 Also tagged , , , |

Alternativt gruppebillede

Midt i november fik jeg til opgave at tage et gruppebillede, der skulle bruges som julegave. Først optog jeg et traditionelt gruppebillede, hvor jeg fik alle 10 modeller stille op foran min længste baggrund. Det lykkedes mig ikke at få belyst baggrunden, så den blev lysere – lampen magtede ikke at belyse hele baggrunden. Resultatet ser du her.

Gruppebillede (f/9; /160 sek.; ISO 100; 55 mm)

Gruppebillede (f/9; /160 sek.; ISO 100; 55 mm)

Forinden opgaven havde jeg gjort mig tanker om at optage modellerne en for en og i efterbehandlingen sætte dem sammen i ét billede. Det var nemt nok at optage modellerne. Langt mere vanskeligt at nå frem til dette resultat:

Sammensat gruppebillede (f/11; 1/160 sek.; ISO 100; 85 mm)

Sammensat gruppebillede (f/11; 1/160 sek.; ISO 100; 85 mm)

Jeg brugte denne lyssætning til alle billederne:

Lysdiagram

Lysdiagram

Hjemme foran computeren begyndte problemerne nemlig at hobe sig op. Hvordan pokker skulle jeg få isoleret modellerne fra baggrunden og sat dem alle sammen i ét billede? Efter nogen fumlen frem og tilbage fandt jeg løsningen, som du får her:

  1. I Lightroom markerede jeg alle de enkelte billeder og valgte Photo / Edit in / Open as Leyers in Photoshop…
  2. Ovre i Photoshop lavede jeg en grov fritskrapning af de enkelte billeder med værktøjet Quick Selection Tool (se nedenfor)
  3. Med Refine Edges kunne jeg male kanten af markeringen og på den måde få fritlagt motivet fra baggrunden. Selv de hårfagre beholdt deres frisure efter operationen 😉
  4. Efter fritlægningen flyttede jeg rundt på de enkelte lag med Move Tool
  5. Til sidst samlede jeg alle lagene og gemte billedet i JPG-format (jeg beholdt selvfølgelig PDF-filen, der måler 18.856×6.127 px og fylder 1,47 Gb)
Jesper markeret med Quick Selection Tool

Jesper markeret med Quick Selection Tool

Selv er jeg ganske tilfreds med resultatet, omend jeg ikke er helt tilfreds med billedets proportioner.

Posted in Ikke kategoriseret, Mine billeder Also tagged , , , |

Skarphed med high pass-filter

I går sad jeg og rodede med et makrobillede af en hosta, som jeg ikke rigtig kunne få til at virke. Jeg sytes ikke, at skarpheden i Lightroom gav mig det, jeg ønskede. Så kom jeg til at tænke på, at man kan bruge high pass-filter til at give skarphed. Og det gav mig lige det, jeg søgte. Her er billedet – nedenfor kommer en forklaring på, hvad jeg gjorde ved billedet i Photoshop.

Hosta (Funkie)

Jeg startede med at justere lys og tone i Lightroom 4, hvor jeg også beskar billedet til kvadratisk format. Dernæst indlæste jeg billedet i Photoshop CS5. Her oprettede jeg en kopi af baggrundslaget ved at højreklikke på baggrundslaget og vælge Duplicate Layer…

Herefter satte jeg det nye lags blandingstilstand til Overlay.

Fra menuen Filter -> Other valgte jeg High Pass… Jeg brugte en noget kraftig indstilling på godt 20 pixels. Indstillingen på 36,7 pixels tjener alene til at vise effekten. Du må prøve at bevæge skyderen lidt frem og tilbage, inden du finder den bedste indstilling.

Herefter mergede jeg lagene og vente tilbage til Lightroom 4 med det nye billede. Her kan du se forskel på billedet med og uden High Pass-filter.

Uden High Pass-filter

Med High Pass-filter

Posted in Fototips, Mine billeder Also tagged , , , , |

Skilte i indre København

På en fototur til middelalderbyen i København blev jeg fascineret af skilte på bygningerne. Her er en kollage af nogle af dem.

Skiltekollage

Posted in Mine billeder Also tagged |

Kollage med filmstribe

Årets første indlæg viste nogle billeder af en måge under take-off. Billederne var sat ind i en filmstrimmel. Her får du en vejledning i, hvordan jeg nåede frem til resultatet ved hjælp af Photoshop Elements 9.

Take off

Forbered billeder

Du skal selvfølgelig også bruge nogle billeder, som du skal sætte ind i filmstriben. Du opnår det bedste resultat, hvis billederne har samme proportioner (fx 2×3 eller 3×4). Åbn nu billederne i Elements.

Forbered filmstriben

Først skal du bruge en filmstribe. Jeg har brugt denne filmstrimmel, som du kan hente her.

Når du har hentet filmstrimlen, skal du følge nedenstående steps.

Start med at oprette et tomt billede

  1. Klik File > New > Blank File… eller tast Ctrl+N
  2. Vælg bredde og højde svarende til dit fotopapir fx A4.
  3. Brug disse indstillinger:

Nu skal filmstrimlen tilpasses det tomme billede

  1. Vælg Image > Magic Extractor…
  2. Klik på OK i dette skærmbillede

  1. Tryk på OK i dette skærmbillede

Placer filmstrimlen midt på det nye billede, så det fylder hele siden

  1. Klik på File > Place… og vælg filmstrimlen, som du indsætter.
  2. Flyt den helt ud i venstre side og træk den herefter til højre ved at trække i nederste højre hjørne.
  3. Slut med at klikke OK.

Nu skal de blå markeringer konverteres, så de bliver transparente

  1. Vælg Magic Wand Tool (genvejstast: W) 
  2. Sæt Tolerance til 100
  3. Sørg for, at Contiguos er fravalgt
  4. Klik nu inde i det blå, der nu er omkredset af en stiplet markering
  5. Tryk på delete-tasten for at slette de blå firkanter
  6. Vælg Select > Deselect (eller Ctrl+D) for at fjerne selve markeringerne

Kollagen samles

Så er det på tide at få hentet det første billede ind

  1. Vælg File > Place og find og indsæt dit billede
  2. Tryk på OK (grønt hak), når billedet er sat ind
  3. Placer nu laget med filmstrimlen over laget med dit første billede – træk ganske enkelt baggrundslaget opad i layers-feltet:

  1. Vælg værktøjet Move Tool (genvejstast: V)
  2. Skaler og placer billedet, så det passer ind bag filmstrimlen
  3. Gentag step 1-5 for de sidste tre billeder

——————-

Nu skulle du gerne være klar med en kollage, der leder tankerne hen på de gode gamle dage med filmstrimler :-). Hvis du har andre idéer til sådanne kollager, hører jeg gerne fra dig – ligeså, hvis du møder udfordringer i arbejdet med at stykke kollagen sammen: Det er et pillearbejde 😉

Posted in Fototips Also tagged , , |

Projekt 52, uge 47: Ikon

Der hersker vel næppe nogen tvivl om, at de gule taxaer i New York er noget af et ikon. Denne uges billede er hentet fra vores netop overståede ferie i The Big Apple – New York.

Jeg ved, at billedet er set før i andre fortolkninger, men her får du altså min fortolkning.

Yellow caps in New York

Yellow caps in New York

Farverne i billedet (undtaget de gule taxaer) er skrællet af i Photoshop Elements ved, at jeg har markeret taxaerne med værktøjet Quick Selection Tool. Herefter har jeg vendt markeringen (Select/Invers eller Shift+Ctrl+I). Til slut har jeg valgt Enhance/Convert to Black and White… (Alt+Ctrl+B) og valgt en passende indstilling.

Jeg synes, det er sjovt at arbejde med delvis sort/hvid (eller delvis farve). Har du erfaringer med denne disciplin, du vil dele? Vær ikke genert – drop et par ord 🙂

Posted in Mine billeder, Projekt 52 Also tagged , , , , |

Hvad skal man skyde i – RAW eller JPG?

Er du i tvivl om, hvilket filformat du skal skyde i, RAW eller JPG? Er du usikker på, hvad forskellen er på de to formater? Hvis du svarer ja til disse to spørgsmål, kan du måske blive afklaret ved at læse videre.

Den helt overordnede forskel på de to formater er, at RAW-filen indeholder de rå billededata, som du efterfølgende skal behandle i fx Lightroom eller Photoshop for at få det færdige billede. JPG-billedet derimod er kameraets fortolkning af de rå billedata – her sker billedbehandlingen med andre ord inde i dit kamera. Du kan altså betragte RAW-filen som et digitalt negativ.

Dynamisk spillerum og farvedybde

Med RAW-formatet får du en hel del forærende, men det har sine omkostninger. På plussiden vil jeg fremhæve et større dynamisk spillerum (du kan hive 2-3 blændetrin mere ud af en RAW-fil end af en tilsvarende JPG-fil). Med RAW-filen har du også en større farvedybde på 16 bit i modsætning til JPG-filens 8 bit.

Hvidbalance

Når du skyder i RAW, behøver du strengt taget ikke bekymre dig om hvidbalance. Den kan du indstille i efterbehandlingen helt uden at miste billeddata.

På en rejse for et par år siden havde jeg ved en fejl fået indstillet hvidbalancen til overskyet. Det gav alle billeder et unaturligt varmt indtryk. Heldigvis var det en smal sag at ændre hvidbalancen, for jeg skød billederne i RAW.

Størrelse og hastighed

Intet i verden er gratis, så det koster som sagt at skyde i RAW. Dit kamera er længere tid om at gemme et RAW-billede ganske enkelt, fordi filen er 3-4 større end en tilsvarende JPG-fil. Så hvis du skyder kontinuerlige optagelser, kan dit kamera hurtigt få åndenød, hvis du optager i RAW. Det stiller også større krav til plads på dit CF- eller SD-kort, når du skyder i RAW. På den anden side er priserne på kort faldet tememlig meget de seneste år.

JPG-billedet er hurtigere at gemme, fordi data i billedet er blevet komprimeret. Selv når du gemmer i bedste opløsning, bliver dit billede komprimeret. Med tab af kvalitet til følge.

Efterbehandling

Og når du skyder i RAW, slipper du altså ikke for at skulle efterbehandle dine billeder. Det stiller altså krav til, at du har en computer, der kan er kraftig nok til at behandle de store datamængder, som en RAW-fil indeholder. Du skal ydermere have et program som fx Lightroom eller Photoshop til at “fremkalde” dine billeder i.

Men igen: I forhold til JPG-billeder har du bedre mulighed for at efterbehandle dine RAW-billeder uden tab af kvalitet.

En slags konklusion

Der er ikke noget rigtigt eller forkert, hvad angår valget mellem RAW eller JPG. De fleste kompaktkameraer tilbyder slet ikke muligheden for at gemme i RAW, og de leverer ganske tilfredsstillende resultater.

Jeg ser muligheden for at skyde i RAW som en mulighed for mig til at opnå fuld kontrol over billedet. Det er mine justeringer i efterbehandlingen, der skaber det færdige billede – ikke kameraets fortolkning af billeddata.

Valget er altid dit. Du skal altså kort sat afgøre, om du vægter kontrol og flere rådata over hurtighed og bekvemhed.

Jeg håber, at du med dette indlæg har fået klarhed over fordele ved de to filformater – RAW og JPG.

Tak fordi, du læste med 🙂

Posted in Fototips Also tagged , |

Sådan skaber du en collage

I serien Projekt 52 har jeg skrevet et indlæg, hvor jeg havde taget nogle billeder af mit dejlige Yashica. Billederne var sat op som en collage og blev præsenteret som en side i en fotobog. Her kan du læse, hvordan jeg sætter collagen op ved hjælp af Lightroom 3 og Elements 9.

Først udvælger du de billeder, der skal indgå i din collage. Derpå skal du justere lys, farve, skarphed og hvad du nu ellers synes, dine billeder skal udsættes for.

Nu skal du eksportere dine billeder til jpg-format (jeg går her ud fra, at du skyder i RAW, ligesom jeg gør ;-)).

Indlæs nu dine billeder i Elements 9. Her klikker du på fanen Create og vælger Photo Book.

Vælg nu den størrelse og de tema, der passer dig bedst og tryk på knappen OK. Jeg valgte temaet Monochrome til denne collage:

Nu kan du indsætte dine billeder på siderne. Træk dem ind eller klik for at vælge billede.

Elements tilbyder dig naturligvis at printe din fotobog, eller du få en ekstern leverandør til at skrive bogen ud. Men hvis du som jeg kun skal bruge Elements fotobog til at danne ene enkelt side, kan du bruge et klippeværktøj som fx det, Windows leverer med Windows 7. Det er enkelt, og det virker.

Go’ arbejdslyst 😀

Posted in Mine billeder Also tagged , , |

Projekt 52, uge 22: Gammeldags

Ugens tema, gammeldags, kalder på flere fortolkninger. Jeg har valgt den fotografiske fortolkning – i bogstavelig forstand. Jeg har arvet to dejlige, gamle kameraer. Det ene er et Yashica 44 fra omkring 1958. I vores digitale tidsalder er det en museumsgenstand, et oldtidslevn. Men det kan tage billeder, hvis du bare har en løs lysmåler, for det er ikke indbygget i kameraet.

Billederne her taget med min makrooptik (Nikon 105mm f/2.8G AF-S VR Micro NIKKOR) udendørs i modlys. Lyset er blevet gjort blødere og mere diffust ved at jeg placerede Yashicaen i mit lystelt. Billederne er justeret en smule i Lightroom, er blevet eksporteret som jpg-filer for sidenhen at blive sat sammen på en enkelt side i Photoshop Elements.

Posted in Mine billeder, Projekt 52 Also tagged , , |

Løft farverne


Colorfull Houses
Originally uploaded by Ole G.

Dette billede er taget ud af vinduet i et langsomtkørende bjergtog med endestation Ooty i Indien. Jeg var fascineret af husenes farver, men vel hjemme i Danmark kunne jeg konstatere, at de var mere sprælske i virkeligheden – eller sådan huskede jeg dem 🙂

En tur igennem Photoshop gav farverne et pift. Jeg fulgte nedenstående steps.

Continue reading »

Posted in Fototips Also tagged , |

Sort/hvid

Sort/hvid billeder er dejlige – de lever deres eget liv. De har som oftest et mere klart udtryk, hvad angår lys, skygge og form, end tilsvarende farvebilleder har.

Disse motivtyper egner sig efter min mening glimrende til sort/hvid:

  • Portræt
  • Arkitektur
  • Makrobilleder
  • Motiver i modlys
  • Vintermotiver
  • Motiver med store kontraster

Continue reading »

Posted in Fototips Also tagged , , |

Popart med Adobe Photoshop CS3

Andy Warhol har ikke levet forgæves. Du kender sikkert hans berømte værker baseret på billeder af Marilyn Monroe.

Du kan gøre Andy Warhol kunsten efter i Adobe Photoshop CS3 (18/11 2010: virker også i Photoshop  Elements 7). Læs her hvordan jeg er kommet frem til dette resultat.
_DSC1413 copy
Continue reading »

Posted in Mine billeder Also tagged , |