Tag Archives: Skarphed

Få skarpere billeder med enkle virkemidler

dpsI denne artikel på Digital Photography School skriver fotografen Rick Berk om, hvordan du som fotografer kan optimere skarpheden i dine billeder. Nogle af Rick Berks tips kendte jeg godt til, men tippet med at bruge fokuspunkter i stedet for at fokusere og genkomponere skal jeg vist arbejde lidt med. Her kan jeg bestemt mærke, at jeg lærte at tage billeder med kameraer, der kun havde ét fokuspunkt 😉

Posted in Fototips Also tagged , , , |

Skarphed med high pass-filter

I går sad jeg og rodede med et makrobillede af en hosta, som jeg ikke rigtig kunne få til at virke. Jeg sytes ikke, at skarpheden i Lightroom gav mig det, jeg ønskede. Så kom jeg til at tænke på, at man kan bruge high pass-filter til at give skarphed. Og det gav mig lige det, jeg søgte. Her er billedet – nedenfor kommer en forklaring på, hvad jeg gjorde ved billedet i Photoshop.

Hosta (Funkie)

Jeg startede med at justere lys og tone i Lightroom 4, hvor jeg også beskar billedet til kvadratisk format. Dernæst indlæste jeg billedet i Photoshop CS5. Her oprettede jeg en kopi af baggrundslaget ved at højreklikke på baggrundslaget og vælge Duplicate Layer…

Herefter satte jeg det nye lags blandingstilstand til Overlay.

Fra menuen Filter -> Other valgte jeg High Pass… Jeg brugte en noget kraftig indstilling på godt 20 pixels. Indstillingen på 36,7 pixels tjener alene til at vise effekten. Du må prøve at bevæge skyderen lidt frem og tilbage, inden du finder den bedste indstilling.

Herefter mergede jeg lagene og vente tilbage til Lightroom 4 med det nye billede. Her kan du se forskel på billedet med og uden High Pass-filter.

Uden High Pass-filter

Med High Pass-filter

Posted in Fototips, Mine billeder Also tagged , , , , |