Tag Archives: Studie

Modeller fra højfinansen

Marlene og Olav stiller begge op som repræsentanter i FNLP (Foreningen Nordea Liv & Pension). For at stille op skulle de stille med et billede, der nøje var specificeret af FNLP.

Kravene var enkle: Blødt lys fra højre, brændvidde omkring de 100 mm og helst blænde f/3.5. Modellen skulle optages i halvfigur, højre skulder mod kameraet og ansigtet næsten lige på. Desuden skulle baggrunden brænde ud. Alt i alt en opgave, hvor der ikke var levnet megen plads til kunstnerisk udfoldelse.

Et punkt bragte mig på kollisionskurs med mine principper: De ville have et ubehandlet RAW-billede. Pyha, en kamel at sluge. Men det fik de. Med Graucho Marx’ ord: “Dette er mine principper, hvis du ikke kan lide dem, har jeg nogle andre” 🙂

Her ser du de to smukke mennesker fra højfinansen

Marlene Holm

Marlene Holm

Olav Brusen Barsøe

Olav Brusen Barsøe

Her ser du lysopsætningen, som jeg brugte på begge billeder. For at undgå for meget lys på modellerne fra softboxen, der belyste baggrunden, brugte jeg en sort reflektor. Denne teknik skal jeg arbejde lidt mere med, som du kan se på billedet af Olav.

lighting-diagram-1449516167

Til både Marlene og Olav vil jeg sige tak for samarbejdet. Jeg er ganske tilfreds med resultatet 🙂

Posted in Mine billeder Also tagged , |

Babyfabrikken

I går havde jeg fem babyer i studiet. Louises mødregruppe var forbi med deres pragtfulde afkom på lige omkring de fem måneder. Vi havde nogle sjove stunder, hvor vi tog billeder af babyerne, som de nu var i humør til det. For en ting er sikkert: Sådan nogle størrelse indretter sig ikke lige efter fotografens luner 🙂

Her er de fem supermodeller:

Ludvig

Ludvig

Lærke

Lærke

Harald

Harald

Norh

Norh

Vega

Vega

Posted in Mine billeder Also tagged , , |

Fødselsdagsgaven

Gitte rundede i starten af november og er nu at finde i de voksnes rækker – endnu engang tillykke :-). Hendes børn ville gerne have taget et fællesbillede, og den var jeg da helt med på.

Udfordringen er, at de alt i alt er otte inklusive Gittes børn, papbørn, svigerbørn og barnebarn. Det er noget af en udfordring, at få dem presset sammen på de 1,35 meter, som min baggrund måler i bredden. Men taget en ad gangen og efterfølgende lagt sammen i Photoshop endte vi med dette resultat:

Familieportræt

Familieportræt

Posted in Mine billeder Also tagged , , |

Børn i studiet

Søndag morgen (når klokken er 10 om søndagen, er det altså morgen!) havde jeg besøg af Lau og Karen samt deres dejlige børn, Christian på 2 år og Morten på 5 måneder.

Jeg var tidligt på benene for at rigge lys og andet studiegrej til i vores stue. Vores spisebord blev inddraget til børnefotografering. Jeg placerede min papirbaggrund bag ved bordet og foldede rullen hen over bordet, så det agerede gulv. På den måde undgik jeg at skulle kravle rundt på gulvet og fotografere :-). På bordet placerede jeg en lille kurvestol, lyset blev målt og kameraet indstillet – og så var jeg ellers klar.

Du får en lille håndfuld billeder fra dagen.

_DSC4457 _DSC4481 _DSC4507 _DSC4510

Posted in Mine billeder Also tagged , |

Stjernen i studiet

For lidt over 4 uger siden blev Pia og jeg bedsteforældre til en smuk, lille pige. Hun fylder allerede rigtig meget i vores liv – det er SÅ skønt! Det er til at blive helt blød inden i bare at sidde med hende på skødet.

I weekenden var hun en tur i studien for at blive foreviget. Der kom rigtig mange billeder ud af det, men du får lige de to, som jeg synes bedst om.

Da hun skulle med sin far og mor hjem, fik vi øjenkontakt, og hun smilede kortvarigt. Sikken en oplevelse. Og jeg ved godt, at den lille guldklump sikkert ikke kan fokusere på mere end 20-30 centimeters afstand, og at et smil kan være en prut, der sidder i klemme. Men alligevel 🙂

Vega sover sødt

Vega sover sødt

Fuld af spillopper

Fuld af spillopper

Posted in Mine billeder Also tagged , |

Portræt af mine tre nevøer

I søndags havde jeg blandt andet besøg af mine tre nevøer, Mads, Rasmus og Emil. Deres mor havde bestemt, at hendes tre sønner skulle foreviges.

Jeg tror ikke de trådte ind i vores stue med hænderne over hovedet ved udsigten til at skulle posere foran kameraet. Men vi havde en dejlig eftermiddag, og sammen fik vi nogle glimrende skud i kassen, hvoraf jeg særligt vil fremhæve dette:

Mads, Emil og Rasmus

Mads, Emil og Rasmus

Tak til Mads, Rasmus og Emil for et godt samarbejde 🙂

Posted in Mine billeder Also tagged , , , |

Alternativt gruppebillede

Midt i november fik jeg til opgave at tage et gruppebillede, der skulle bruges som julegave. Først optog jeg et traditionelt gruppebillede, hvor jeg fik alle 10 modeller stille op foran min længste baggrund. Det lykkedes mig ikke at få belyst baggrunden, så den blev lysere – lampen magtede ikke at belyse hele baggrunden. Resultatet ser du her.

Gruppebillede (f/9; /160 sek.; ISO 100; 55 mm)

Gruppebillede (f/9; /160 sek.; ISO 100; 55 mm)

Forinden opgaven havde jeg gjort mig tanker om at optage modellerne en for en og i efterbehandlingen sætte dem sammen i ét billede. Det var nemt nok at optage modellerne. Langt mere vanskeligt at nå frem til dette resultat:

Sammensat gruppebillede (f/11; 1/160 sek.; ISO 100; 85 mm)

Sammensat gruppebillede (f/11; 1/160 sek.; ISO 100; 85 mm)

Jeg brugte denne lyssætning til alle billederne:

Lysdiagram

Lysdiagram

Hjemme foran computeren begyndte problemerne nemlig at hobe sig op. Hvordan pokker skulle jeg få isoleret modellerne fra baggrunden og sat dem alle sammen i ét billede? Efter nogen fumlen frem og tilbage fandt jeg løsningen, som du får her:

  1. I Lightroom markerede jeg alle de enkelte billeder og valgte Photo / Edit in / Open as Leyers in Photoshop…
  2. Ovre i Photoshop lavede jeg en grov fritskrapning af de enkelte billeder med værktøjet Quick Selection Tool (se nedenfor)
  3. Med Refine Edges kunne jeg male kanten af markeringen og på den måde få fritlagt motivet fra baggrunden. Selv de hårfagre beholdt deres frisure efter operationen 😉
  4. Efter fritlægningen flyttede jeg rundt på de enkelte lag med Move Tool
  5. Til sidst samlede jeg alle lagene og gemte billedet i JPG-format (jeg beholdt selvfølgelig PDF-filen, der måler 18.856×6.127 px og fylder 1,47 Gb)
Jesper markeret med Quick Selection Tool

Jesper markeret med Quick Selection Tool

Selv er jeg ganske tilfreds med resultatet, omend jeg ikke er helt tilfreds med billedets proportioner.

Posted in Ikke kategoriseret, Mine billeder Also tagged , , , |

Hvor fit kan man blive?

For et par uger siden havde jeg en god kollega i studiet. André ville have taget billeder efter at have dyrket styrketræning som en besat i to år. Vi arbejdede med forskellige positurer og baggrunde.

Alle billeder er skudt tethered med et par Bowens Gemini 500C som lyskilde. I mangel af en stripbox brugte jeg min mindste softbox (80×60 cm) vendt på højkant til kantbelysning. Jeg brugte min dejlige oktabox til at belyse André forfra.

Bagefter har bilelderne fået en omgang i Lightroom, hvor jeg har brugt et preset ved navn “The 300” fra  Matt Kosklowski. Jeg synes, at brugen af presettet giver billederne et dejligt råt look.

Her kan se tre skud fra vores session.

André (f/9; 1/200 sek.; ISO 100; 80 mm)

André (f/9; 1/200 sek.; ISO 100; 80 mm)

André (f/10; 1/200 sek.; ISO 100; 75 mm)

André (f/10; 1/200 sek.; ISO 100; 75 mm)

André (f/10; 1/200 sek.; ISO 100; 68 mm)

André (f/10; 1/200 sek.; ISO 100; 68 mm)

Posted in Mine billeder Also tagged |

Portræt af Pernille

I søndags havde jeg fornøjelsen af at tage portrætter af en god kollega – Pernille Kyhn Sindby. Jeg vil mægtig gerne høre din mening om portrættet – ris og ros modtages med lige stor glæde 🙂

 

Her kan du se min lysopsætning:

Posted in Mine billeder Also tagged , |

Gratis eMagasin fra Bowens

Bowens har netop sendt deres seneste eMagasin på gaden – det hedder litebook. Vel vidende, at der er tale om et reklamemedie, synes jeg bestemt, der er nogle interessante artikler. Og så er det gratis… 🙂 Læs bladet her.

Posted in Nyheder Also tagged , |

Leg med portrætfoto

I går aftes var vi samlet 4 ivrige amatørfotografer i i mit lille atelier: Michael Christensen, Mike Lyson, Charlotte Kyhl og mig. Vi skulle lege med portrætfoto.

Jeg havde en idé om et baggrundsbelyst billede og nogle markante herreportrætter. Resultaterne samt belysningsdiagrammer ser du her.

Ris og ros er meget velkommen 🙂

Model: Mike Lyson

Model: Mike Lyson

 

Model: Michael Christensen

Posted in Mine billeder Also tagged |

Badmintonportræt

Sidste weekend havde jeg Bjørn og hans søn, Christian, i studiet. De er begge passionerede badmintonspillere, og det ville jeg gerne lade skinne igennem i nogle af billederne. Her ser du et af resultaterne. Lad mig høre, hvad du synes.

Modeller: Bjørn Iversen og Christian Sonne Iversen

Modeller: Bjørn Iversen og Christian Sonne Iversen

Her ser du lysdiagrammet, som jeg har tegnet på denne side.

Modeller: Bjørn Iversen og Christian Sonne Iversen

Posted in Mine billeder Also tagged |

Studiefoto: Inspiration til poseringer

Hvis du som jeg fra tid til anden savner inspiration til, hvordan du kan få dine modeller til at posere foran kameraet, er der god inspiration af gente på Digital Photography School.

Jeg faldt over fire artikler, der hver især kommer med 21 forslag til poseringer fordelt på par, kvinder, mænd og børn.

God læseslyst – og god arbejdslyst i studiet. Lad et ord falde, hvis du ligge inde med guldkort om poseringer 🙂

Posted in Fototips Also tagged , |

Melanie i sort/hvid

Melanie var meget inspirerende at arbejde sammen med. Her bringer jeg et sort/hvidt billede af hende.

Melanie Beckendorff-Leavens

Dine kommentarer til billedet vil blive taget imod med kyshånd 🙂

Posted in Mine billeder Also tagged , |

Projekt 52, uge 9: Model

Sammen med en flok fotoentusiaster Fotoklubben på mit job deltog jeg i et arrangement, hvor vi skulle skyde modelfoto. Melanie Beckendorff-Leavens stod for skud som smuk, tålmodig og meget samarbejdsvillig model, mens Michael Lykke Fog på inspirerende vis introducerede os til disciplinen at skyde med studielys. Det var vældig udbytterigt at få input fra så erfaren en herre 🙂

Her ser du et par skud af Melanie fra shootet.

Begge billeder har denne lyssætning:

Posted in Projekt 52 Also tagged , |

Tre dejlige børn

Sidste søndag havde jeg fornøjelsen af at tage billeder af Camilla og Per – og deres tre dejlige børn Viktor, Emilia og Liva. Der var krudt i rumpen på alle tre, så det var om at være hurtig på aftrækkeren 🙂

LlivaViktorEmilia

Posted in Mine billeder Also tagged , |

Portræt af Cecilie

Dagens billede er et portræt af Cecilie, som jeg tog i går aftes.

Cecilie

Her har du lysdiagrammet:

Billedet er en opfølgning på dette billede, hvor lyslægningen ikke er helt i orden – reflektoren står ikke helt tæt nok på i højre side af billedet. Det giver en alt for markant skygge i Cilles venstre side af ansigtet (altså Cilles venstre side). Jeg er vild med Cecilies udtryk i dette billede, men lyslægningen er altså bare en OM’er!

Cecilie

Tak frodi, du læste med her på siden. Og tak for Cecilies store tålmodighed 🙂

Posted in Mine billeder Also tagged , |

Projekt 52, uge 50: Kvadrat

Jeg beskærer fra tid til anden mine billeder – særligt for at fjerne uønskede elementer i udkanten af billederne. På det seneste er jeg begyndt at bruge 1:1 beskæring (kvadrat). Jeg synes, det giver en helt særegen effekt på fx et portræt. Her får du et par eksempler fra sidste weekends shoot af Emma, 2 år.

Mit favoritbillede fra shootet

Posted in Mine billeder, Projekt 52 Also tagged , |

Portræt: et grumt udtryk?

I går havde jeg besøg af en god ven, Mike, og hans kæreste, Maj-Britt. Vi skulle skyde nogle portrætter af dem sammen og hver for sig. På et tidspunkt brugte vi lidt krudt på at få Mike til at se lidt grum ud. Resultatet ser du her:

Grumme Mike

Grumme Mike

Lysdiagrammet er ret enkelt – jeg brugte blot en enkelt Bowens Gemini Classic 500C, der stod til højre fra Mike. En hvis væg til venstre har reflekteret noget af lyset. Nu står der et sort klæde øverst på ønskesedlen 🙂

Grumme-Mike-lysdiagram

Posted in Mine billeder Also tagged |

Portrætfoto ved studielys

På workshop hos Michael Bang blev jeg introduceret til det at optage portrætfoto ved studielys. Michaels udgangspunkt var enkelt: Blænder f/11, lukkertid 1/125 sekund og så lav ISO som muligt. Du kan se nogle af resultaterne fra dagen i dette indlæg.

Men en ting er at fotografere under “kontrollerede” forhold: i et studie og under kyndig vejledning… En anden ting er selv at give sig i kast med det. Mit nyindkøbte Bowens-anlæg har nu bestået sin prøve. Vores børn og svigerdøtre stod model, mens jeg efter bedste evne instruerede dem.

Her kan du se resultaterne af vores fælles anstrengelser – klik for et større billede.

TigerdyretMorten i profilLouiseCecilie

Posted in Mine billeder Also tagged , , |

Modelfoto – en smal sag

Som jeg har skrevet i et indlæg, var jeg sammen med 7-8 andre fotografer til workshop hos Michael Bang den 3. juli. Michael introducerede os til, hvor nemt det i virkeligheden er at skyde studiefotos.

Her kan du se et lille udvalg af de billeder jeg tog i løbet af eftermiddagen. Sammen med billederne viser jeg, hvordan lyssætningen var (ud fra en rusten hukommelse ;-)). Diagrammerne med lyssætningen kan du i øvrigt eksperimentere kvit og frit med hos The Online Lightning Diagram Creator.

Modellen, Stine Fabech Larsen, var en fornøjelse af arbejde med. Hun udviste en engelagtig tålmodighed, der helt levede op til hendes udseende.

Det første billede er taget med Stine belyst forfra. Stine stod med kroppen lidt på skrå og kigge lidt til venstre lige ind i kameraet.

Stine belyst forfra, optaget forfra

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Næste billede kigge Stine samme vej som på det først. Blot ikke ind i kameraet, men ligeud mod lyset. Det er egentlig et interessant billede med den mørke baggrund. Blot skal jeg her eksperimentere lidt med lyset i modellens øjne: Jeg synes, det er lidt for markant.

Stine belyst forfra, optaget fra siden

 

 

 

 

 

 

 

 

Så går vi videre til et lidt vindblæst billede af Stine, hvor hun bliver belyst skråt forfra.

Stine belyst skråt forfra

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Til slut vil jeg vise dig et af min favoritbilleder fra dagen. Her er Stine som i det første billede belyst og optaget forfraforfra. Men bag hende stor en flash, der giver den udkridtede baggrund. Bedøm selv…

Kraftigt baglys

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jeg vil meget gerne høre din bedømmelse af mine billeder 🙂

Posted in Mine billeder Also tagged , |

Workshop hos Michael Bang

Søndag den 3. juli deltog jeg sammen med 7-8 andre ivrige fotografer i workshop hos Michael Bang. Workshoppen havde to hovedtemaer: 1) Udfordringer ved at etablere sig som fotograf og 2) Lyssætning på en model i studie og efterfølgende fotografering.

Under punkt 1 kom vi ind på mange spændende emner. Michael betonede fra starten, at han agtede at svare på alle vores spørgsmål. Der var ingen ømtålelige emner – alle spørgsmål blev beredvilligt besvaret. Selv spørgsmål, som jeg forventede ville blive besvaret med “forretningshemmlighedssvaret”. Stor ros til Michael for beredvilligt at øse ud af sin store viden.

[Opdatering 12/7 2011]

Her vil jeg nævne nogle af de emner, Michael kom ind på under sin workshop:

  • Hvis du skal arbejde intenst med fotografering, må du erkende dine begrænsninger. Udliciter opgaver, du ikke er gode til eller synes er spændende. Det kunne fx være fritlægning af produktbilleder.
  • Skriv løbende dine idéer ned til shoots. Og skriv idéerne ned straks de popper op på din lystavle – sekundet efter kan de være væk.
  • Opbyg en papirbaseret portofolie i A3-størrelse. Billeder på papir præsenterer sig bedre end billeder på en skærm.
  • Når du lægger billeder på din hjemmeside, bør du nøjes med ét billede fra hvert shoot. på den måde opnår du alsidighed.

[Opdatering slut]

Jeg har helt bestemt fået mere lyst til at udforske hvervet som fotograf.

Arbejde med studielys var langt mere enkelt, end jeg troede. Michael havde hyret Stine Fabech Larsen som model. En dejlig, ligefrem pige at arbejde sammen med. Under Michaels kyndige vejledning fik vi lejlighed til at prøve forskellige lyssætninger af. Når jeg har fået bearbejdet mine billeder, vil jeg bringe et indlæg med mine første modelskud 🙂

Fotograf, assistent og model på arbejde

Tak til Michael Bang og hans crue og de øvrige deltagere for en fotooplevelse lidt ud over det sædvanlige.

Posted in Fototips Also tagged , , , , |